Arktisk vidensby med dansk fodaftryk
Juul Frost Arkitekter har netop afleveret en udviklingsplan for Longyearbyen på Svalbard, en af verdens nordligste bosættelser, hvor mennesker er underlagt naturen
3
Billeder
Den fremtidige Longyearbyen på Svalbard, som den kommer til at se ud ifølge de danske arkitekter. (Illustration: JFA)
Tegnestuen har netop afleveret den udviklingsplan, som gør skiftet fra mineby til vidensby til en realitet.
Kul for nedadgående
Med strategien skabes ifølge arkitekterne en sammenhæng mellem forskning, uddannelse, erhverv, beboelse og turisme.
Baggrunden er, at Svalbard i disse år gennemgår en proces, hvor kuldrift som vigtigste indtægtskilde er nedadgående.
Den norske regering fokuserer derfor på uddannelse og forskning, med Universitetssenteret på Svalbard (UNIS) som en central spiller.
Landskabet som platform
Foruden UNIS huser Forskningsparken desuden Norsk Polarinstitutt og Svalbard Museum.
”Forskningsparkens fremtidige udbygning er en markant satsning i et lige så markant område, hvor naturen sætter dagsordenen”, siger arkitekt og indehaver Helle Juul.
En af JFA’s kernekompetencer er transformation af introverte universitetsområder til en mere byintegreret campus med fokus på samarbejde, synlighed og synergier.
”I Svalbard mødes kraftfuld natur med kultur og viden. Udfordringen er på en gang velkendt og fremmed, da både by og campus er præget af de ekstreme klimaforhold”, siger hun.
Oprettet 1906
De barske omgivelser har betydning for byens udformning og de sociale samværsformer, på et sted, der må underordne sig naturen.
Longyearbyen blev oprettet i 1906 af entreprenøren John Munroe Longyear og ligger i et arktisk klima med midnatsol om sommeren og polarnætter om vinteren.
Cirka 60 procent af ø-gruppen er dækket af gletsjer, 30 procent af isfrie bjerge og 10 procent af vegetation.
Derfor har JFA udviklet Forskningsparken og sammenkoblet den med resten af byen i også et internationalt perspektiv. Longyearbyen skal favne som vidensby og tiltrække turister.
”Klimaforandringerne er en afgørende platform for diskussion af de potentialer, som fremtiden rummer. Som en af de nordligste bosættelser i verden udgør Longyearbyen på mange parametre en smagsprøve på den urbane fremtid i polaregne. Skabelsen af nye mødesteder og nye arktiske byrumsformer har derfor været central for koblingen mellem vidensbyen og omverden”, siger Helle Juul.
Mere end en transitby
Selve processen for projektet har været båret af samarbejde blandt mange parter, hvor Statsbygg, Norges Forskningsråd og også Longyearbyens Lokalstyre er stærke stemmer. JFA’s solide erfaring indenfor byintegreret campusudvikling er grundlaget for at arbejde i et så særegent bylandskab.
”På trods af menneskers korte historie på Svalbard kan byens identitet og atmosfære forstærkes og føres up to date gennem en skærpet opmærksomheden på kulturarv, naturarv og byens historie. Ophold på pladser, i byens rum, og det rolige tempo udgør forudsætninger for, at mennesker kan mødes”, siger Helle Juul, som gennem de sidste tre årtier har arbejdet med, undervist og forsket i by- og byrumsspørgsmål.
