23948sdkhjf

Maskiner under Broen er i økonomisk balance

Standsalget skrider så godt fremad for den nye maskinmesse Maskiner under Broen, at arrangøren, brancheorganisationen Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg allerede er sikret økonomisk
Der er stadig ledige stande på Danmarks nye maskinmesse Maskiner under Broen den 24-25. august.

Medlemmerne af Maskinleverandørene Park, Vej & Anlæg bestilte stand- arealer samlet, og der var rigtig stor interesse fra medlemmerne.

Siden er der solgt mange stande, fortrinsvis til mindre udstillere med forskelligt nødvendigt tilbehør til arbejdet med mindre maskiner, til bygge-/anlæg eller den grønne sektor.

”Det er rigtig glædeligt, at der nu er solgt over tre fjerdedele af standene på arealet ved Lillebæltsbroen. Det betyder, at vi som arrangører har en messe, der allerede nu er sikret et positivt økonomisk resultat”, siger formanden for messeudvalget, direktør Niels Kirkegaard, GMR Maskiner, som samtidig er formand for Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg.

”Vi kunne allerede i marts konstatere, at interessen for Maskiner under Broen var stor fra vores medlemmer, og da de er en række af de førende leverandører i branchen, er der naturligvis en række andre udstillere, som også gerne vil være med”.

Vestdanmark skal med

”Maskiner under Broen er etableret for at tiltrække kunderne fra Vestdanmark, fordi vi har konstateret, at vi savner mange fra Jylland ved Have & Landskab i Slagelse, som holdes hvert andet år med meget stor succes”, siger Niels Kirkegaard.

Udstillingsleder Erik Nissen fortæller, at det praktiske arrangement skrider godt fremad. Opgaver som forplejning og anvisning af parkering er overladt til lokale frivillige, som er vant til at arbejde på pladsen i forbindelse med andre arrangementer, og det er en stor hjælp.

Plan sat i værk

”Vi har også både hjemmeside og en facebookside på plads. I første omgang fortæller de primært om, hvad udstillerne kan forvente, men efterhånden vil vi naturligvis sætte mere og mere fokus på de besøgende. Der er også lagt en plan for markedsføring i fagbladene, hvor der vil blive annonceret massivt i august”, siger Erik Nissen.

Der er indgået aftale om håndtering af forhåndsregistrering med samme firma, som håndterer billetter til Have & Landskab. Systemet er ikke klar endnu, men det kommer til at fungere med forhåndsregistrering via hjemmesiden for at minimere ventetiden ved indgangen. Det er der gode erfaringer med fra Have & Landskab.

Sigh
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.252