23948sdkhjf

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Augustenborg, Thorsager og Skagen
REGION SYDDANMARK

AUGUSTENBORG

Bevaring af udvikling af Hertugbyen Augustenborg

Sønderborg Kommune har planer for Hertugbyen Augustenborg, og forvaltningen indstiller til byrådet, at der gennemføres et forprojekt til bevaring og udvikling af Hertugbyen Augustenborg, og at der bevilges 450.000 kroner hertil. Teknik- og miljøudvalget besluttede forleden at anbefale indstillingen.

De historiske gader og bygninger i Hertugbyen Augustenborg, som huser de største arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter er i forfald, og flere huse er tomme og ubeboede, og der er et stort behov for gennem en restaureringsplan at føre den centrale del af Hertugbyen Augustenborg tilbage til sit oprindelige udseende og skabe rammer for nyt liv og en ny fremadrettet identitet, hedder det i sagsfremstillingen i udvalgsreferatet.

Projektet skal blandt andet omfatte en plan for, hvordan historien formidles og genfortælles, en historisk beskrivelse og visualisering af Slotsalle og Storegades oprindelige udseende og en strategi for renovering og tilbageførelse. Desuden en masterplan for gade- og pladsfornyelse, en ny lokalplan for området ved Slotsalle og Storegade og restaurering af Hofrådens hus. Hofrådens Hus vil, når bygningen er restaureret, være formidlings- og undervisningssted for de gamle restaureringshåndværk.

REGION MIDTJYLLAND

THORSAGER

Opførelse af dagligvarebutik

Forslag til Lokalplan nr. 397 - område til dagligvarebutik ved Ryomvej i Thorsager med tilhørende forslag til kommuneplantillæg indstilles nu til godkendelse i Syddjurs Byråd.

Lokalplanen skal sikre, at området kan huse en dagligvarebutik med et bruttoetageareal på maksimalt 2.000 kvm med tilhørende tankanlæg.

Udvalget for plan, udvikling og kultur har godkendt forslagene, og i morgen er forslagene på Økonomiudvalgets dagsorden.

Der holdes ifølge planerne offentligt møde om lokalplanforslaget den 21. juni.

REGION NORDJYLLAND

SKAGEN

Indretning af fugleformidlingscenter i Skagen Fyr

Frederikshavn Byråd har vedtaget en lokalplan, der giver mulighed for, at Skagen Fyr med tilhørende bygninger og uden-omsarealer kan omdannes til et offentligt tilgængeligt fugleformidlingscenter med fokus på forskning og formidling om fugle og fugletræk samt fyrets historie.

Realdania By og Byg har købt Skagen Fyr og ønsker at udleje ejendommen til Naturstyrelsen, som i samarbejde med Frederikshavns Kommune, Dansk Ornitologisk Forening og Skagen Turistforening vil etablere et moderne formidlingscenter i europæisk klasse. Selve fyr­anlægget skal bevares som en del af den bebyggede kulturarv i form af en gennemgribende restaurering af bygningerne og en omlægning af de eksisterende ankomst- og parkeringsforhold.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11