Næsten 100 procent af nedrevet skole genanvendes
Der er holdningsændringer på vej i genanvendelse af byggematerialer. Det viser nedrivning af Holbæk-skole, hvor stort set alt blev holdt inde i byggeriets kredsløb
Brunhøjskolen i Holbæk er et eksempel på en vellykket og bæredygtig nedrivning. (Foto: Niras)
For at komme ubehagelige overraskelser med miljøgiftige materialer i forkøbet afsatte kommunen penge til en forundersøgelse af bygningsmaterialerne og jorden på grunden gennemført af et tværfagligt team fra det rådgivende ingeniørfirma Niras, der havde fokus på ressourceudnyttelse.
Det betød, at prisen for nedrivningen landede på knap 4,5 mio. kroner mod budgetteret 4,7 mio. kroner.
Og genanvendelsesprocenten for hele nedrivningen blev på 97,5 procent, mens resten blev kørt til deponi.
Få overraskelser
”Forundersøgelsen betød, at der dukkede meget få overraskelser op ved nedrivningen”, siger projektleder Søren Kofod fra Kommunalt Anlæg i Holbæk Kommune.
I god tid inden nedrivningen – udført af entreprenørvirksomheden Søndergaard Nedrivning A/S – blev der gennemført et såkaldt ressourcetjek, hvor materialer, som var egnet til genanvendelse, blev identificeret. Bygningsmaterialer fra skolen blev grundigt undersøgt, inden nedrivningen blev sendt i udbud. Det betød, at størstedelen af materialerne blev udnyttet og genanvendt.
”Ofte bliver udbudsmaterialet på nedrivninger lavet, før der er en plan for, hvordan byggematerialerne bortskaffes. I det her tilfælde blev det gjort den anden vej rundt, og det betød, at vi kunne tænke i symbiose-effekter og derved skabe værdi,” siger civilingeniør og projektleder hos Niras, Solvejg Qvist.
Holdes i kredsløb
Ikke mindst bygherrens indstilling og holdning til ressourceudnyttelse er afgørende, mener hun.
”Heldigvis er der i disse år en holdningsændring på vej og stor fokus på at holde tingene i byggeriets kredsløb. Vi er blevet bedre til at frasorterere skadelige stoffer som for eksempel pcb. Trin to er at tænke i retning af, om noget, som kun er lettere forurenet, kan kategoriseres, så kan bruge det igen”, siger hun til til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
”Allerede nu kan vi se, at sortering til genanvendelse betaler sig, både økonomisk og på CO2-regnskabet”, siger hun.
Et eksempel er den aktuelle nedrivning af Brunhøjskolen, hvor de materialer, der indeholdt farlige stoffer, blev miljøsaneret, inden de blev solgt videre til genanvendelse.
Efter oprensningen blev råjord fra udgravningen ved skolen genbrugt til en ny periferivej i Jyderup og den nedknuste beton fra skolen blev genbrugt som bundsikringsgrus under vejen.
”Det handler om at tænke helheden ind i projekterne. I det her projekt blev de lokale ressourcer udnyttet optimalt, fordi man tidligt i processen var opmærksom på at tænke bredere end blot nedrivning”, siger Solvejg Qvist.
Nyt videncenter
Også på organisationsniveau er der opbakning til en forøget sundhedsindsats.
Miljøfarlige stoffer og materialer som pcb, asbest og bly udgør en alvorlig risiko for mennesker og miljø. Derfor har Dansk Byggeri samlet interessenterne om et videncenter for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, skriver brancheorganisationen i en pressemeddelelse.
Pengene er på plads med hjælp fra Grundejernes Investeringsfond, Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet.
”Nu skal vi sikre et godt samarbejde om at håndtere problemerne mest fornuftigt ved at øge viden og formidling mellem bygherre, entreprenører, rådgivere og kommuner”, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.
