Lærling får efterbetalt 100.000 kroner
Særlige aftaler om løn i forbindelse med en uddannelsesaftale skal være skriftlige – det er læren af en sag afgjort af Tvistighedsnævnet
Der skal være skriftlighed omkring særlige lønaftaler i forbindelse med en uddannelsesaftale. Det er læren af en kendelse i Tvistighedsnævnet mod en tagdækkervirksomhed. (Arkivfoto: Jørgen Witved)
Det har Tvistighedsnævnet afgjort.
Lærlingen havde ved uddannelsens begyndelse med sin arbejdsgiver aftalt en timeløn på 140 kroner, som skulle udbetales månedsvis på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. I en periode på knap to år fremgik der imidlertid på hans lønseddel en differentieret timesats, således der blev anført 140 kroner for ”akkordtimer” og 100 kroner for ”servicetimer”.
Tvistighedsnævnet fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var indgået en mundtlig aftale om en anden løn end 140 kroner i timen. Nævnet mente samtidig, at kravet fra lærlingens side ikke var forældet, selv om han først gjorde indsigelse efter et år og først rejste krav om efterbetaling efter uddannelsesaftalens ophør.
”Det er en meget vigtig kendelse, som slår fast, at der skal være skriftlighed, hvis man laver aftaler noget ud over overenskomsten – og det var netop hvad man havde gjort i den pågældende sag. Her var der tale om en voksen tagdækker, der havde været ansat i virksomheden i flere år som ufaglært tagdækker. Af uddannelsesaftalen fremgik, at han skulle have de nævnte 140 kroner i timen, svarende til hvad han hidtil havde tjent. Andet var ikke aftalt vedrørende lønnen, og derfor kunne arbejdsgiveren ikke bevise, at der skulle være aftalt noget om anden betaling for en del af arbejdstiden”, siger Morten Lehmann, uddannelseskonsulent i Byggegruppen i fagforbundet 3F.
Sager ordnes lokalt
Tvistighedsnævnets årsberetning for 2015 er helt uden kendelser fra byggeområdet om afskedigelse eller ophør af uddannelsesaftaler.
Det er der ifølge Johnny Frimann Storm, forhandlingssekretær i Byggegruppen, en god forklaring på.
”Sagerne bliver løst lokalt i de lokale uddannelsesudvalg. Den enkelte lærling bliver ikke lykkelig af at få en erstatning. Det vigtigste er at få løst sagerne og få fastholdt den enkelte i faget og få sagen forligt og eventuelt få vedkommende videre til en anden mester”, siger Johnny Frimann Storm.
Han oplyser, at uddannelsesudvalgene bruger de lokale netværk og samarbejdet med Dansk Byggeri og Dansk Håndværk til at hjælpe lærlingene videre, hvis der er gået hårdknude i samarbejdet mellem mester og lærling.
Han understreger, at 3F ikke går på kompromis i sager, hvor der er tale om overenskomstmæssige forhold, men at også den slags sager oftest finder en hurtig løsning.
Fakta
Tvistighedsnævnet blev oprettet i 1989 og nedsat af Undervisningsministeriet med det formål at træffe afgørelse i sager om uenighed mellem elever og praktikvirksomheder inden for erhvervsuddannelser.
Nævnet består af en formand, som er landsdommer, og to faste medlemmer beskikket efter indstilling fra DA og LO.
Nævnet kan træffe afgørelser om ophævelse af uddannelsesaftaler og om erstatning og godtgørelse til den skadelidte.
Nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene.
Nævnet har i 2015 behandlet i alt 49 sager og afsagt 36 kendelser.
Af nævnets årsberetning fremgår, at man i 2015 har reduceret den gennemsnitlige sagsbehandling til 4,1 måneder mod 5,8 måneder året før.
Spørgsmålet er så, om den korte sagsbehandlingstid kan fastholdes. Af beretningen fremgår, at Tvistighedsnævnet og i øvrigt også Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder flytter fra København til Klagenævnenes Hus i Viborg som led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. Ingen af sekretariatets nuværende medarbejdere følger med.
Tvistighedsnævnet blev oprettet i 1989 og nedsat af Undervisningsministeriet med det formål at træffe afgørelse i sager om uenighed mellem elever og praktikvirksomheder inden for erhvervsuddannelser.
Nævnet består af en formand, som er landsdommer, og to faste medlemmer beskikket efter indstilling fra DA og LO.
Nævnet kan træffe afgørelser om ophævelse af uddannelsesaftaler og om erstatning og godtgørelse til den skadelidte.
Nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene.
Nævnet har i 2015 behandlet i alt 49 sager og afsagt 36 kendelser.
Af nævnets årsberetning fremgår, at man i 2015 har reduceret den gennemsnitlige sagsbehandling til 4,1 måneder mod 5,8 måneder året før.
Spørgsmålet er så, om den korte sagsbehandlingstid kan fastholdes. Af beretningen fremgår, at Tvistighedsnævnet og i øvrigt også Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder flytter fra København til Klagenævnenes Hus i Viborg som led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. Ingen af sekretariatets nuværende medarbejdere følger med.
