DAGENS LEDER: Få nu indtjeningen til at følge med
Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Det konkluderer adm. dir. Jens Slott Johansen, Byggefakta, på baggrund af den kvartalsrapport, som analysevirksomheden netop har offentliggjort.
Det er naturligvis rigtig sød musik for en byggebranche, som langsomt men sikkert er ved at rejse sig efter nogle barske oplevelser fra 2008 og frem til 2014.
Andre analyser viser, at mange af byggeriets virksomheder sætter omsætningsrekord i disse år. Og det er naturligvis også en rigtig dejlig melding.
Til gengæld må alle advarselslamper blinke, når analyser også viser, at indtjeningen slet ikke følger med det øgede aktivitets- niveau. Det skyldes naturligvis den hårde konkurrence samt det faktum, at mange virksomheder i byggeriet endnu ikke helt har sluppet vanerne fra kriseårene, hvor de spidse penne for alvor regnede tilbud som mere mindede om at spille lotteri end at drive forretning.
Det skyldes imidlertid også, at der stadig er effektivitetsgevinster at hente i mange byggevirksomheder. Ikke så meget på arbejdsløn og materialer, men i forhold til de interne rutiner i virksomheden. Effektiv fakturering, økonomistyring og risikostyring er bare nogle af de funktioner, som skal revitaliseres i virksomhederne før man kan præstere et ordentligt dækningsbidrag, som for alvor får smilet frem.