23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Grøn fornuft som fagentreprise

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
De grønne anlægsentreprenører har fået en helt ny brancheforening – Landskabsrådet – som vil skabe fokus på betydningen af grønne anlæg i byggeriet.

Den nye brancheforening vil blandt andet have de grønne anlæg udbudt i selvstændige entrepriser i forbindelse med nyt byggeri. På den måde håber foreningen, at bygherrerne får øjnene op for, at udenomsarealer er værdifulde, hvis de vel at mærke kommer under kyndig behandling af kompetente anlægsgartnere og andre grønne entreprenører.

Det stiller samtidig krav til bygherrerne og rådgiverne om at forholde sig professionelt til de grønne anlæg fremfor blot at få sået noget græs og plantet et par træer. Velanlagte grønne arealer skaber trivsel og mulighed for såvel fordybelse som aktiviteter. Og det øger værdien af bygherrens investering.

De grønne arealer omkring bygninger er også vigtige i forhold til håndtering af regnvand. LAR-løsninger er ikke blot en del af et byggeriets bæredygtige profil. Det er ren og skær nødvendighed.

Den nye forening er derfor mere end velkommen i byggeriet, som står overfor massive problemer med netop regnvandsafledning.

Hvis løsningerne tænkes ind i byggeriet fra starten og udbydes sammen med de øvrige entrepriser, er der gode muligheder for at skabe nogle både effektive og spektakulære løsninger.

Og så kan man jo også passende tænke drift og vedligeholdelse ind i konceptet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1