23948sdkhjf

Debattører: Uddannelse gør Danmark attraktivt

Skal det blive mere attraktivt at bo og drive virksomhed i Danmark, så de unge skal sikres bedre uddannelsesmuligheder i hele landet, mener debattører
Hvordan bliver Danmark ved med at være attraktiv at bo, leve og drive virksomhed i?

Det emne var i går til debat på Dansk Byggeris årsdag. Her var Lars Storr-Hansen, adm. direktør Dansk Byggeri, Troels Lund Poulsen (V), erhvervs- og vækstminister, Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti og tidligere erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) på scenen for at give deres svar på spørgsmålet.

”Den her dagsorden med vækst i hele Danmark, er jeg selv meget optaget af. Der er tre spor i en langsigtet erhvervspolitik. Digitalisering, flere virksomheder skal udnytte deres vækstpotentiale og for det tredje skal vi følge op på den tidsligere regerings arbejde med, at sikre, at det blå Danmark får bedre vilkår”, sagde Troels Lund Poulsen.

Smv’erne er vigtige

Adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen rettede i stedet fokus på smv’erne.

”Vi skal sikre god infrastruktur der i landet, hvor vi skal vækste. Derudover skal vi sikre adgang til kapital for de små og mellemstore virksomheder - der har vi ikke fundet de vise sten. Det skal være lettere at investere pensionspenge i de små og mellemstore virksomheder - og så skal vi have veludbyggede uddannelsesmuligheder i hele landet og bedre vilkår til erhvervslivet”, sagde han.

Kristian Thulesen Dahl fremhævede også uddannelsesmulighederne som et vigtigt element i at gøre Danmark mere attraktivt.

”Vi skal sikre, at der er uddannelse til det, der kommer til at mangle - præcis som Dansk Byggeri igen og igen sætter fokus på. Vi skal derfor se på, om vi har de rigtige tilbud geografisk spredt ud over hele landet”, sagde han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105