23948sdkhjf

Solar A/S præsterer som forventet i første kvartal

Påskens placering drillede el- og vvs-grossisten, men alligevel er resultatet bedre end forventet
Påskens placering i slutningen af marts var et mindre bump på vejen hos den børsnoterede el- og vvs-grossist Solar A/S i årets første tre måneder.

Regnskabet for 1. kvartal viser en minimal omsætningsfremgang på 11 mio. kroner til 2,7 mia. kroner, mens det særlige driftsresultat før afskrivninger af immaterielle aktiver, Ebita, falder fra 60 til 52 mio. kroner.

Den organiske vækst, når der reguleres for arbejdsdage, var på 1,2 procent i første kvartal mod 5,8 procent i samme periode sidste år, og Solar kalder selv omsætningen og Ebita for en anelse bedre end forventet.

Samtidig erkender man dog, at Ebita i første kvartal var negativt påvirket af påskens tidlige placering i forhold til 2015, hvor den lå i starten af april.

”Omsætningen og Ebita i første kvartal var en anelse bedre end forventet, og vi glæder os over at se organisk vækst i første kvartal på trods af svære markedsforhold på visse markeder. Det er også opmuntrende at se en fortsat forbedring af vores arbejdskapital. Vi er i løbet af første kvartal begyndt at indfri vores digitale løfter. Et eksempel er lanceringen af en ny Solar Light-hjemmeside i Danmark. Formålet med denne hjemmeside er at lette arbejdet for el-installatører, rådgivende ingeniører og arkitekter”, udtaler Solars adm. direktør, Anders Wilhjelm, i en kommentar til regnskabet.

Hollandsk opkøb

De første tre måneder af 2016 har desuden budt på erhvervelsen af den hollandske virksomhed Mag45, der har en årlig omsætning på godt 330 mio. kroner.

Virksomheden, der blev indlemmet i Solar-koncernen den 1. februar, er en såkaldt supply chain-specialist, hvis løsninger gør det muligt for andre virksomheder at indgå i et partnerskab med Mag45 omkring strategisk styring af sourcing, logistik og varelagre.

Opkøbet har haft en minimal indflydelse på regnskabet for første kvartal, og Solar forventer, at Mag45-opkøbet vil påvirke Solars omsætning med godt 310 mio. kroner i 2016, men vil have en begrænset effekt på driftsresultatet.

Solar forventer fortsat, at indtjeningen i 2016 lander på niveau med 2015, der endte med et Ebita på 296 mio. kroner. Dog vil investeringen i den nye digitale platform påvirke indtjeningen negativt.

Solar A/S (1. kvartal)
Mio. kroner
2013 2014
Omsætning 2.645 2.656
Driftsresultat (Ebita) 60 52
Driftsresultat (Ebita) 48 39
Resultat før skat 40 28
Resultat efter skat 62 21
Egenkapital 1.754 1.813

Kvartalsregnskabet er afsluttet den 31. marts 2016
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116