23948sdkhjf

BIG’s milliardbyggeri igangsat i Aarhus

254 boliger med badehuse udgør det første byggeri ved bassin syv på Aarhus Havn
Med MT Højgaard som totalentreprenør har ejendomsudviklingsselskabet Kilden & Mortensen nu taget hul på opførelsen af lejlighedskomplekset AARhus, der er tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG) i samarbejde med Gehl Architects og Moe som tekniske rådgivere.

Projektet realiseres som første etape af en innovativ udviklingsplan i et samarbejde mellem bygherre, kommune, rådgiverteam og en række lokale aktører.

Ud over de 254 boliger – i alt 25.000 kvm – samt 15.000 kvm til parkering, indeholder projektet 3.500 kvm til såkaldte byrumsaktiviteter.

Konkret dækker det udtryk over en række unikke ”badehuse”, som opføres henholdsvis inde i karréen og på promenaden helt ud til molens kant. Husene forsynes med toilet og bad og er tænkt som frirum, der kan anvendes til små værksteder, gallerier, ishuse, showrooms eller andre aktiviteter.

For Kilden og Mortensen, som Rune Kilden og Casa-grundlægger Michael Mortensen står bag, er hensigten at skabe et område, hvor diversiteten blomstrer. Som nabo til AARhus er det planen at opføre en teaterbygning, hvor det prisvindende teater Gruppe 38, der i dag har til huse i Mejlgade i det centrale Aarhus, flytter ind. Desuden opføres fem restauranter og caféer.

De nye boliger varierer fra 50 til 250 kvadratmeter. Byggeprojektets egen hjemmeside – aarhusiaarhus.dk – er netop lanceret.

Boligerne i komplekset vil stå indflytningsklare i 2017 og henvender sig ifølge Kilden & Mortensen til alle bylivsnydere, heriblandt børnefamilier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127