23948sdkhjf

Investorer forventer stabil indtjening

Ejendomsinvestorerne tror på et afkast på 5,8 procent frem mod 2020, viser markedsstatistik
Landets ejendomsinvestorer har positive forhåbninger til indtjeningen de kommende fem år.

Frem mod 2020 forventer de et samlet afkast på 5,8 procent, og særligt i år og næste år er der fremgang at spore.

Det viser Ejendomsforeningen Danmarks markedsstatistik for april.

Der har ikke været bedre forventninger til 2016 og 2017 end nu, idet investorerne forventer et afkast i 2016 og 2017 på 0,3 procent, og det er positivt nyt på trods af, at der fortsat er lav vækst i samfundet generelt.

”På trods af at væksten i samfundet er lav, er investeringsejendomme stadig noget, investorerne mener, der kan sikre en rimelig forrentning. Investorerne regner med en god drift og svage værdistigninger. Denne udvikling ser ud til at være stabil de næste fem år, så det er rigtig positivt for ejendomsbranchen”, siger cheføkonom Morten Marott Larsen, fra Ejendomsforeningen Danmark i en kommentar til markedsstatistikken.

Industri skiller sig ud

Inden for sektorerne bolig, kontor, butik og industri udmærker særligt industri sig i dette kvartals markedsstatistik. Forventningen er stigende til især ejendomsværdi, men også udlejningsprocent for industri.

Troen på industri har ikke været højere siden 2011, hvor Ejendomsforeningen Danmark lancerede forventningsundersøgelsen. Særligt stigende ejendomsværdier trækker industriforventningerne op, men sammenlignet med de andre sektorer er industriens forventninger stadig lavest.

”Det er positivt, at denne sektor rykker sig så meget frem. Det gør, at der ikke længere er en reel problemsektor på landsplan. At forskellen mellem sektorerne udligner sig, viser os, at det generelt går godt for ejendomsinvesteringerne i Danmark”, siger Morten Marott Larsen,

Han gør dog opmærksom på, at nogle dele af landet er mere udfordret end andre, når det handler om investeringsejendomme.

Høje boligforventninger

Boliginvestorerne har fortsat de højeste forventninger, men har de seneste fire kvartaler skruet ned for dem.

Det indikerer ifølge Morten Marott Larsen, at værdistigningerne fremover ikke når samme vækstrater.

”Alle indikatorværdier for ejendomsværdi, udlejningsprocent og markedsleje er dog fortsat positive”, understreger Morten Marott Larsen.

Størst er forventningerne til København efterfulgt af Aarhus, Trekantsområdet og Aalborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106