23948sdkhjf

Østjysk byggekonge gør det igen

Scorer for tredje gang kassen på salg af selskaber i byggebranchen.
Michael Mortensen blev forgyldt, da han i 2006 solgte 75 procent af sine aktier i det daværende FM Søkjær til kapitalfonden Axcel.

Virksomheden blev siden til Huscompagniet, og i 2011 hævede Michael Mortensen igen et anseeligt millionbeløb, da han blev købt helt ud med salget til norske FSN Capital.

Nu har han gjort det igen.

Torsdag morgen offentliggjorde Casa A/S, hvor Michael Mortensen er grundlægger og hovedaktionær, at 60 procent af selskabet er solgt til kapitalfonden CataCap .

Der er ikke offentliggjort nogen købssum, men ifølge dagbladet Børsen værdisætter handlen Casa til et pænt trecifret millionbeløb.

Nyt guldæg på vej
Michael Mortensens konkurrenceklausul efter salget af Huscompagniet udløb i maj 2013, og den 21. januar i år vendte han tilbage til typehusbranchen med etableringen af Hybel A/S.

Michael Mortensen har tidligere udtalt, at ambitionen er at aflevere 30 huse i år, 125 huse næste år og 200 huse i 2017. Det skal realiseres med afsæt i en helt ny tilgang til begrebet risiko.

- Grundkøb, tinglysninger, skøder og alt det andet er ikke noget, den almindelige køber ved noget om. Vi sidder til gengæld med det hver dag, så jeg synes egentlig kun, det er rimeligt, at det er os, der påtager os ansvaret som de professionelle, sagde Michael Mortensen i sidste måned til Licitationen - Byggeriets Dagblad .

Michael Mortensens eget holdingselskab, M.M. 26 Holding A/S, realiserede i sit senest offentliggjorte årsregnskab fra 2014 et resultat på 57,5 millioner kroner efter skat. Selskabet rådede ultimo 2014 over en egenkapital på knap 494 millioner kroner. Ifølge Berlingske Business var Michael Mortensen i 2015 nummer 76 på listen over de mest velhavende mennesker i Danmark med en formue på 1,3 milliarder kroner.
Læs mere om: CASA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125