DEBAT: Slip håndværket fri
Kvaliteten af håndværket er en afspejling af samfundet. Men spejlbilledet er ikke altid kønt, når man betragter nutidens byggeri
Nogenlunde samtidig meldte organisationen Dansk Håndværk ud, at man fremover vil satse på at hæve kvaliteten hos organisationens medlemmer. Er man ikke god nok, så kommer man ganske enkelt ikke ind i varmen.
En tredje udmelding kom fra murer og stenhugger Mads Okking, som har indkaldt til stiftende generalforsamling i Foreningen for Bevaringshåndværkere. Mads Okking siger: ”Faglig stolthed er et begreb, som desværre er ved at gå i glemmebogen. Jeg forstår slet ikke, at man orker at gå på arbejde, hvis man ikke er stolt af og tilfreds med det, man laver.”
Gælder for alle
Det er svært at være uenig i Mads Okkings betragtning, og det afgørende er jo, at det markante udsagn gælder for os alle. Håndværkere, organisationer, arkitekter, ingeniører, banker, forsikringsselskaber, bygherrer, konsulenter – og lad os ikke glemme politikerne.
Kvaliteten af håndværket er i høj grad en afspejling af samfundet, altså af borgerne og af vores værdier. Tendensen til smarte løsninger uden nævneværdig substans er tydelig. Discount er blevet et helt centralt begreb trods megen snak om bæredygtighed og så videre.
Vi søger alle mod de billige tilbud. Hvorfor skulle håndværksmestrene ikke også tage bestik af det?
Svær tilpasning
Min pointe er, at håndværket endda – i modsætning til mange andre brancher – har haft svært ved at tilpasse sig tidens køb/byg, brug og smid væk-trends.
For en del år siden deltog jeg i et møde i Dansk Arkitektur Center. Den daværende kvindelige boligminister – jeg husker ikke navnet, kun udsagnet – udtalte med en vis stolthed i stemmen, at bygninger jo nu kunne holde mindst 40 år. Der kunne være tale om blodig ironi, men jeg tror det desværre ikke.
Danmark har mange ambitiøse arkitekter og endnu flere planlæggere. Desværre må det konstateres, at kvaliteten af resultatet alt for ofte ikke lever op til de storslåede visioner. Der bruges for mange penge på planer og papir og for lidt på sten og mørtel, så at sige. Vi får bygninger, som ser trætte ud efter 10 år.
Prøv for eksempel følgende tankeeksperiment: Stil det bundsolide Københavns Rådhus ved siden af en af de nye rædsler på Amager. Og sig mig så – og dig selv – hvad forskellen er?
Rådhuset blev til i en tæt dialog mellem arkitekt og håndværkerne. Alle ydede deres bedste. Meget nyt byggeri er skåret ind til benet, utåleligt industrialiseret, og håndværkerne betragtes som umælende montører.
Sammenfattende kan det siges, at det altid er godt at diskutere, hvordan man kan hæve kvaliteten. Men man skal så sandelig også tage hensyn til årsag og virkning. Håndværkerne kan godt og vil gerne – hvis de altså får lov.
