23948sdkhjf

Vejle-ingeniører med i stort Als-projekt

De rådgivende ingeniører Hundsbæk & Henriksen og Rubow Arkitekter har vundet projekt om at flytte Gigthospitalet fra Gråsten til Sønderborg Sygehus
Et nye hospitalsmiljø med elementer fra kurbade og wellness.

Det er nogle af ingredienserne i flytningen af Gigthospitalet fra Gråsten til Sønderborg Sygehus’ østlige blok – en opgave der bliver projekteret frem til januar næste år.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Hundsbæk & Henriksen og Rubow arkitekter har fået ansvaret for projektet, der omfatter 5.900 etagekvadratmeter.

Arbejdet gennemføres fra marts 2017 til april 2018, og det er planen, at der i stedet for et traditionelt hospitalsmiljø bliver lagt vægt på, at der skabes et miljø med elementer fra kurbade og wellness.

Arbejdet gennemføres samtidig med, at ingeniørfirmaet sammen med et af verdens største planlægnings- og landskabsarkitektfirma, amerikanske Aecom, arbejder på at få en rolle i skabelsen af den masterplan, der skal ligge til grund for udviklingen af et nyt ferie- og oplevelsesområde på 180 hektar på Nordals.

Hundsbæk & Henriksen en også en del af det totalentrepriseteam, som med entreprenørfirmaet Kjæhr & Trillingsgaard i spidsen er prækvalificeret til at komme med bud på opførelsen af 150 kollegieboliger ved havnen i Sønderborg.

”Vores rivende udvikling gør os til en interessant samarbejdspartner for internationale koncerner som Aecom. Det er vi stolte af, men det er også vigtigt at understrege, at det blandt andet er vores teknologiske viden om opførelse og renovering af svømmehaller, friluftsbade og varmtvandsbassiner, der ligger til grund for, at vi er en del af flytningsprojektet”, siger adm. direktør Niels Lerbech Sørensen fra Hundsbæk & Henriksen.

Et element i vinderprojektet er etableringen af en ny tilbygning med et terapibassin, der får en central placering i behandlingen af patienterne.

Globale kompetencer

”Bassinet bliver ifølge planen en attraktion og opføres efter afprøvede metoder, Samarbejdet med Aecom, der har over 100.000 medarbejdere, hvoraf 7.000 er placeret i London, er baseret på Aecoms globale kompetencer, og Hundsbæk & Henriksens kendskab til danske forhold”, lyder det i en pressemeddelelse fra ingeniørvirksomheden.

”Til trods for forskellen i størrelsen af medarbejderstaben – vi har 55 ansatte – er der tale om et ligeværdigt og givende samarbejde”, siger Niels Lerbech.

Arbejdet har omfattet workshops om udviklingen af ideer til det, der bliver Nordals Ferieresort, et område der omfatter de naturskønne arealer mellem oplevelsesparken Universe, Danfoss-fabrikken og Lillebælt.

Område skal revitaliseres

Opførelsen af de 150 kollegieboliger med gangbroforbindelse til det nye 18 etager høje Hotel Alsik – og det nærliggende multikulturhus – skal være med til at revitalisere havneområdet i Sønderborg.

Udviklingen sker i overensstemmelse med en masterplan, som den kendte amerikanske arkitekt Frank Gehry har udarbejdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25