23948sdkhjf

Grossist fortsætter med oprustning på kloakker

Brødrene Kier A/S har åbnet nyt hovedlager for VA-produkter i Horsens og ansætter flere folk
Grossistvirksomheden Brødrene Kier A/S tager endnu et skridt i implementeringen af sit nye forretningsområde inden for vand- og afløbsprodukter.

Virksomheden, der har hovedsæde i Hesselager ved Aarhus, opkøbte i november sidste år grossisten Jacobsen & Keldt A/S i Ringsted, der opererede inden for VA-produkterne, som er rør og fittings til vand- og afløbsinstallationer ved vandforsyninger og spildevand.

I sidste måned blev den nye VA-organisation officielt søsat med Jacobsen & Keldts tidligere direktør, Thomas Jacobsen, i spidsen som ny salgsdirektør, og nu har Brødrene Kier taget et nyt hovedlager i brug ved Horsens, der skal rumme VA-produkterne.

Lageret er på 1.000 kvm og ligger på en 8.000 kvm stor grund, og under tag er reolerne fyldt op med rørtyper og fittings.

”Vi har alt lige fra små 25 mm rør og op til rør med en diameter på 500 mm. Vi skal være lagerførende i et bredt program. Vi skal kort fortalt have alle de produkter, som entreprenøren skal bruge”, siger Torben Commerou, der er salgschef i Jylland, i en pressemeddelelse.

Flere ansættelser

Torben Commerou kommer fra en stilling som salgskonsulent hos vvs-grossisten Brødrene Dahl, og samtidig er intern sælger Jeff Bjerregaard blevet hentet fra en lignende stilling hos rørproducenten Uponor. Hertil forventer Brødrene Kier at ansætte et par nye medarbejder på VA-området inden for det kommende halve år.

Dermed er VA-organisationen på plads og ud over det nye lager i Horsens, som betjenes af medarbejdere fra Brødrene Kiers eksisterende afdeling i byen, får grossisten kloakrør på hylderne i sine afdelinger i Aarhus, Skanderborg, Horsens, Odense og Ringsted samt på hovedkontoret i Hesselager.

Produkterne leveres fra det nye lager af i øjeblikket 18 lastbiler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.11