23948sdkhjf

Energiselskab vælger ny it-partner

Det østjyske energiselskab Nrgi har indgået en flerårig kontrakt med globalt it-selskab.
Den globale it-, og konsulentvirksomhed, Wipro Ltd. har vundet en flerårig kontrakt med det østjyske energiselskab Nrgi

Som et led i kontrakten vil Wipro udvikle en ny it-platform til at omforme energiselskabets CRM, fakturerings- og servicebureauaktiviteter.

I øjeblikket åbner Danmark op for sin energisektor og ændrer de lovgivningsmæssige rammer for at skabe mere gennemsigtighed for kunder og bane vejen for etableringen af et konkurrencedygtigt marked for energileverandører og forsyningsselskaber. Den nye it-platform skal hjælpe Nrgi med at opfylde de nye krav til ”engrossalg-modellen” på det danske elmarked og ligeledes danne grundlag for fremtidige digitale initiativer. Den vil også forbedre brugeroplevelsen for Nrgi slutbrugere.

Tilbyde andre tjenester

Wipro vil designe, bygge, hoste og implementere et kundeinformationssystem (CIS) for Nrgi i en platform som en servicemodel (PaaS).

Derudover vil it-platformen gøre det muligt for Nrgi at tilbyde tjenester til andre mindre og mellemstore forsyningsvirksomheder i Danmark gennem en ”Servicebureau”-model og dermed øge sin indtjeningsvækst.

”Vi har søgt efter at udvikle en ny CRM-platform, der kan fungere som et redskab til en mere enkel og effektiv kommunikation med vores kunder. Ud over at kunne hjælpe os med at blive mere kundeorienteret vil den nye it-platform også give os mulighed for at vokse på det danske marked. Vores mål er at fordoble vores omsætning inden for fem år”, siger adm .direktør for Nrgi Infrastructure A/S i en pressemeddelse.

Nrgi er et af Danmarks største energiselskaber med 1.200 ansatte og cirka 210.000 andelshavere.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104