23948sdkhjf

Maskinmesse har organisationen på plads

Næsten samtlige medlemmer af Maskinleverandørerne, Park, Vej & Anlæg, meldte sig under fanerne, da medlemmerne fordelte standplaceringer til årets nye maskinmesse, Maskiner under Broen, ved Lillebælt
Der var rift om standplaceringerne, da medlemmerne af Maskinleverandørerne - Park, Vej & Anlæg i forbindelse på årets generalforsamling fordelte stande på Maskiner under Broen den 24.-25. august.

Praktisk taget samtlige medlemmer har forhåndstilmeldt sig med stande op til 1.000 kvadratmeter. Enkelte medlemmer af Entreprenørsektionen har også købt stande, og medlemmerne har samlet købt ca. halvdelen af de i alt 25.750 kvadratmeter stande på pladsen lige neden for den nye Lillebæltsbro.

Da det er første gang, man planlægger denne udstilling, har man fra arrangørernes side valgt at gøre messen så fleksibel som muligt.

MuB, som messen er døbt, er arealmæssigt opdelt i felter på hver 125 kvadratmeter, der kan samles trinvis til standstørrelser op til 1.000 kvadratmeter. Salget af stande til virksomheder, der ikke er medlemmer af Maskinleverandørerne, går nu i gang, og på generalforsamlingen kunne samarbejdspartnere også afsløres.

Den centrale udstillingsleder med det samlede ansvar for planlægning og afvikling af messen bliver maskinkonsulent Erik Nissen, som blandt andet har mange års erfaring som leder af dyrskuet i Aabenraa.

Til at stå for salget af stande og markedsføring er der indgået aftale med Claus Thomsen, Maskin- & Materiel Magasinet, og til en række praktiske opgaver er der indgået samarbejde med arrangørerne af Lillebælt Marked. De kender de lokale forhold på og omkring pladsen, og de kan mobilisere frivillige foreningsfolk, blandt andet til at regulere trafik, organisere parkering og foretage adgangsregistrering.

Formanden for Maskinleverandørerne - Park, Vej & Anlæg, direktør Niels Kirkegaard, GMR Maskiner A/S er samtidig formand for messeudvalget, og han glæder sig over den store opbakning blandt medlemmerne.

”Det har været et stort ønske blandt medlemmerne, at vi har skabt et vestdansk supplement til Have & Landskabs maskinudstilling. Vi kan se på besøgstallet ved Have & Landskab, at vi mangler mange kunder fra Jylland og Fyn, og det ser ud til, at vi med Maskiner under Broen i hvert fald har ramt det rigtige for vore medlemmer. Nu håber vi, at der også er opbakning fra mange andre firmaer, der leverer maskiner og tilbehør, så vi kan få en alsidig og bred messe med fokus på maskiner og tilhørende materiel”, siger Niels Kirkegaard.

Have & Landskab fortsætter i ulige årstal som branchens store og brede messe med anlægsgartnere, planteskoler og maskiner i et samlet stærkt grønt fagligt fællesskab i Slagelse.

Maskiner under Broen er målrettet udstillere af maskiner op til fem tons og tilhørende udstyr. De besøgende forventes at være beslutningstagere og brugere af maskiner og udstyr op til fem tons inden for vej, park og anlæg. Det kan typisk være entreprenører og håndværkere, anlægsgartnere, brolæggere, boligforeninger, kirkegårde, kommuner og institutioner, campingpladser, golfbaner og såvel private som offentlige virksomheder med udendørs arealer.

”Vores målsætning er 5.000 besøgende over de to åbningsdage. Det er allerede besluttet, at messen holdes igen i 2018, så vi tror på idéen. Vi har entreret med professionelle partnere omkring markedsføring og pressekontakt med et ambitiøst budget, så messen bliver synlig både i fagbladene, på web og på de sociale medier”, siger Niels Kirkegaard.

Læs også: " Stabiliseret salg i maskinbranchen ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109