KLUMME: På vej: Broen III
Men et faktum er, at en ny udstilling ser dagens lys – og med et helt nyt koncept. Budgettet er ikke stort, men der er alligevel store forventninger til ”seertallet”. Spørgsmålet er, om ambitionen om 5.000 ”seere” for nu at blive i tv-sproget holder, men det kan kun tiden vise.
Der er mange holdninger til antallet af udstillinger, og givet er ikke alle enige. Men sektion 2 i Maskinleverandørerne har efter eget udsagn manglet et vindue mod vest som en pendent til Have & Landskab, og det får de med denne messe ved vandkanten.
Overordnet set handler det jo om at få kontakt med kunderne, og det er der mange veje til. Nogle mener, at udstillinger ikke er vejen frem, mens andre mener, at man ikke kan vise sig nok frem for potentielle kunder.
Meget – og stadig mere – lader sig gøre på internettet, men endnu kan man ikke føle og mærke, hvordan tingene er skruet sammen. Man er fortsat nødt til fysisk at have maskinerne mellem hænderne, og i kombinationen med noget event-agtigt kan det blive rigtigt godt. Selvom alle i sektionen stort set har tegnet sig for stande, skal der nu gøres et salgsarbejde for at få successen i hus.
Når det er gjort, skal det vise sig, om det kan bære. Et spændende initiativ i en spændende tid. Måske der kan blive til endnu et afsnit....