26.000 lagde vejen forbi byggemesse
Overvejende positiv stemning på Byggeri ’16 i sidste uge, hvor besøgende fik nyttig viden med hjem
Siden er det gået slag i slag med høj aktivitet og fyldte gange på de i alt 28.000 kvm messeareal frem til messens afslutning i fredags, hvor i alt 26.285 besøgende havde været forbi.
”Messen har været en meget positiv oplevelse. Byggeriet oplever solid vækst, og der bliver bygget i Danmark, som vi ikke har set i flere år. Det har vi kunnet mærke på Byggeri ’16. Og udstillerne har ydet en kæmpe, engageret indsats med topprofessionelle stande i de fire dage, byggeriets fagfolk har været samlet her i Messe C i Fredericia”, siger Palle Thomsen, der er adm. direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre, der arrangerer messen, i en pressemeddelelse.
Gode netværk
Byggeri ’16 samler producenter, leverandører, bygherrer, rådgivere, entreprenører, håndværkere og alle andre professionelle i branchen.
Det betyder, at messen - udover at være stedet hvor de besøgende kan få viden og de seneste nyheder – også er en exceptionel netværksmulighed.
”Vi er en af de store spillere i branchen og er her på Byggeri ’16 for at vise nyheder, tale med kunderne og give håndværkerne en mulighed for at se vores produkter og få vigtig viden med hjem. Samtidig giver messen os mulighed for at netværke og blandt andet introducere vores nye interne og eksterne salgschefer til de rigtige”, siger Mette Brøndum, der er adm. direktør i ventilationsvirksomheden Lindab A/S.
Byggeri ’16’s fokus på at tiltrække byggefagfolk og professionelle understreges af flere udstillere og besøgende som helt afgørende.
”Det er sjette gang vi er med på messen, og vi er i den tid vokset til en stand på 80 kvm. Det er der en eneste grund til: Det er en hamrende god messe, og det er de rigtige kunder og kontakter, der kommer her. Det er messen for de professionelle, og yder man en indsats for at komme i dialog, får man virkelig noget ud af det”, lyder det fra Torben Sørensen, der er salgschef i Jackon, der fremstiller isolerende polystyrenplade
Rådgivere og ro på
Spændvidden på messen blev understreget af at flere udstillere også oplever stort rykind fra rådgiversiden – både ingeniører og arkitekter.
”Der er kommet rigtig mange for at høre om muligheden for at blive certificeret. Ud over rådgiverne har også flere store entreprenører været forbi for at høre nærmere om PEFC”, siger Morten Thorøe fra PEFC, der er en dansk og international certificering, der sikrer, at anvendt træ kommer fra bæredygtigt skovbrug og dermed overholder en række krav til dyrkning og brug.
brahe