Flertal siger ja til Femern
Et flertal i Folketinget har givet grønt lys til Femern-projektet. Dermed kan kontrakterne med entreprenørerne snart underskrives
Bag aftalen står samtlige af Folketingets partier undtagen Alternativet og Enhedslisten.
Dermed kan Femern A/S nu udarbejde de fire store anlægskontrakter, som ligger til grund for danmarkshistoriens største byggeprojekt. Her er forventningen at der kan skrives under på kontrakterne med de prækvalificerede entreprenørkonsortier i løbet af næste uge.
Projektet forventes at løbe op i 52,6 mia. kroner og åbne i 2028 efter, at anlægsperioden er forlænget til otte et halvt år
Licitationen – Byggeriets Dagblad følger op i løbet af fredagen med kommentarer og baggrund på beslutningen