23948sdkhjf

Byggeriets klimapriser er uddelt

Troldtekt A/S, Knauf A/S og iTOOLS I/S vinder årets klimapris, energipris og miljøpris på Byggeri’16-messen i Fredericia
En samlet jury har udvalgt tre vindere af Byggeriets Klimapriser 2016. På forhånd var 17 virksomheder på forhånd nominerede til de tre kategorier Klimaprisen, Energiprisen og Miljøprisen, og de tre priser, som blev overrakt kl. 14 på Byggeri ’16s først messedag af Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S) gik til:

”Vi er meget, meget stolte af, at I har valgt at holde jeres arrangement her i Fredericia, også mere stolte af det, end I aner, for det er noget, der bliver set, og klima er noget, vi også gerne vil have på dagsordenen her i byen”, siger Jacob Bjerregaard.

Klimaprisen går til Troldtekt for deres Troldtekt® wave - en skulpturel, tredimensionel lofts- eller vægbeklædning af træbeton. Forretningsstrategien er baseret på Cradle to Cradle-principperne, der udledes ingen spildevand og produktionsaffald leveres til HedeDanmark.

Energiprisen går til firmaet Knauf for deres Knauf Comfortboard. En gipsplade med den egenskab, at den kan optage og afgive varme. Gipspladen regulerer dermed temperaturen i et rum på en energineutral og miljøvenlig måde.

Endelig går Miljøprisen til iTOOLS for deres CleanSpace-turbomaske, hvis ergonomiske design uden ledninger og slanger forbedrer komforten for brugerne og giver dem total bevægelsesfrihed. Støv og skadelige stoffer er en stor udfordring for byggeriet. Indånding er den primære eksponeringsvej for giftige og skadelige stoffer på arbejdspladsen.

Artiklen er en del af temaet Byggeri '16.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109