Dansk håndværker-it rykker ind i Sverige og Norge
Det digitale administrationssystem til vvs- og elbranchen, Ordrestyring.dk, forventer at have 50-60 kunder i Sverige til sommer
Siden grundlæggelsen i 2011 er virksomheden vokset og derfor rykker man nu ind i vores nabolande, hvor aftaler med foreløbig tre af de største revisionsfirmaer og det største regnskabsprogram, giver høje forventninger.
Ordrestyring.dk har den seneste tid haft vind i sejlene, hvor de på få år har fået succes som it-redskab til administration for håndværkere, og virksomheden stod med valget enten at sprede sig til flere brancher i Danmark, eller holde fokus på VVS og el-branchen og rykke mod udlandet.
”Da det ikke umiddelbart ser ud til at være nævneværdig konkurrence i nabolandene, valgte vi at fastholde et stærkt fokus på især vvs- og el-branchen, som vi allerede kan levere et solidt produkt til”, siger Ordrestyring.dks grundlægger og adm. direktør, Carsten Schou Rasmussen, i en pressemeddelelse.
Ordrestyring.dk forventer at have 50-60 kunder i Sverige til sommer, og norsk- og svensk-talende servicemedarbejdere kommer til at sidde på kontoret i København.
brahe