23948sdkhjf

Dansk importør hædret blandt nordiske kollegaer

Danske Scantruck er nordisk mester i salg af franske Manitou-teleskoplæssere
Danske Scantruck A/S er Nordens bedste forhandler af franske Manitou-maskiner. Ingen anden forhandler noget sted i Norden købte flere Manitou’er i 2015 end Scantruck.

Dermed var der heller ingen tvivl, da Manitou traditionen tro delte priser ud ved det årlige forhandler-arrangement for de nordiske og de baltiske lande.

Scantruck løb med den fornemste af priserne, Dealer of the Year – Årets Forhandler – for et Manitou-salg, der lå milevidt foran de øvrige lande. Totalt købte Scantruck i 2015 ikke færre end 643 Manitou-maskiner af forskellige typer og størrelser. Kollegerne i de øvrige lande kunne kun skæve misundeligt og klappe højlydt.

”Det er ny salgsrekord. Vi slog vores egen tidligere rekord med godt og vel 100 maskiner. Dermed blev vi suverænt den mest sælgende blandt alle forhandlerne i Norden og Baltikum”, fortæller Manitou-produktchef Claus Bjerregaard hos Scantruck.

”Samtidig er vi altså den mest sælgende Manitou-forhandler totalt. I nogle store lande, blandt andre Tyskland og Frankrig, er der naturligvis solgt flere Manitou’er, end vi har gjort i Danmark. Men de store nationer har flere forhandlere, og ingen når altså op på siden af Scantruck”, siger Claus Bjerregaard.

Hædret nord for Polarcirklen

Sammen med direktør Bo Sundroos og business manager for Sverige Anker Lemvig tog Claus Bjerregaard turen på næsten 2000 km mod nord til Levi i Finland for at modtage Dealer of the Year-hæderen.

Den finske Manitou-importør var vært for årets arrangement et solidt stykke på den anden side af Polarcirklen.

Sigh
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094