23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Tummel om Femern

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Man kan nok ikke konkludere, at der er klart lys forude i tunnelen for så vidt angår Femern projektets omtumlede tilværelse. Men projektet har fået endnu en solid og konkret krog at hænge på med den finansielle analyse, som i går blev forelagt på et møde i Femern Bælt forligskredsen.

Med den finansielle analyse er der i hvert fald taget endnu et livtag med at få aftalerne på plads til det store infrastrukturprojekt. Nu er der konkrete og opdaterede bud på både byggestart, anlægsomkostninger og tilbagebetalingstid.

Som udgangspunkt viser den finansielle analyse, at projektets økonomi er bedre end frygtet af mange politikere.

En af de største forhindringer synes fortsat at være den tyske myndighedsgodkendelse. Der er intet som tyder på, at myndighedsgodkendelsen ikke kommer, men da denne forventede godkendelse efter alt at dømme efterfølgende skal prøves ved domstolene, hersker der altså stadig usikkerhed om byggestarten

Selvom man kan mene, at der trods Femern projektet kompleksitet og størrelse, er alt for meget bøvl og ballade med den ene undersøgelse og analyse efter den anden, så viser al erfaring, at det netop når det gælder store projekter er vigtigt at tage sig den fornødne tid til at få ”tygget det hele godt igennem” – både teknisk, økonomisk og politisk.

Femern projektet lever stadig en omtumlet tilværelse, men der er trods alt forskel på omtumlet og fortumlet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203