Aarhus Arkitekterne satser på pharma
Sundhed har været et særligt indsatsområde for tegnestuen. Nu udvides feltet til den farmaceutiske industri
3
Billeder
Sundhedsbyggeri har ligget højt på tegnestuens prioriteringsliste. (Illustration: Konsortium Indigo)
Sundhed har altid været et særligt fokusområde for Aarhus Arkitekterne, som i dag henter op mod 90 procent af omsætningen derfra. Den andel kan dog være faldende i løbet af de kommende år.
”Vi tror, at vi har muligheden for at gøre det samme inden for pharma, som vi før har gjort det med sundhedsområdet. Det er klart, at det tager tid at bygge op fra bunden, men vi har et uhyre stærkt team, som vi virkelig tror på,” siger adm. direktør Tommy Falch.
Fri for konkurrencer
Teamet – som rent fysisk befinder sig på Platanvej på Frederiksberg – består af et halvt dusin udvalgte folk.
”Det spændende ved pharma er, at det rummer så meget af den private sektor. Og jeg tror, at mange af de store medicinalvirksomheder kører med faste samarbejdspartnere. Så der er vi ikke underlagt de samme regler for udbud, som gælder, når det er offentlige byggerier,” siger Tommy Falch med slet skjult henvisning til de millionregninger, tegnestuen hvert år påfører sig selv ved at deltage i konkurrencer om offentlige byggerier.
”Vi ofrer cirka 4 mio. kroner, allerede inden vi er kommet i gang, fordi det forventes, at vi tegner et sygehus næsten helt ned i enhver detalje, før vi kan komme med et bud,” siger Tommy Falch om forløbet med at byde ind på flere af de 16 kvalitetsfondsbyggerier, som har en samlet budgetramme på over 40 mia. kr.
Krav gør tegnestuen bedre
Mantraet hos Aarhus Arkitekterne har dog været at få det bedste ud af situationen. De millioner, der er brugt på konkurrencer, veksles til erfaringer. Konkret har Aarhus Arkitekterne taget den viden med sig, som tegnestuen lagde i vinderbuddet på Dansk Center for Partikelterapi i Aarhus, med til Norge, hvor et lignende byggeri er på trapperne.
Det giver tegnestuen en klar konkurrencefordel, vurderer direktøren.
”Vi har en specialviden om, hvordan supersygehuse ser ud netop nu. Lagt sammen med vores erfaring gør det, at vi kan optimere driften af hospitalerne, og det er en kompetence, som vi har tænkt os at tage med videre til Norge, Sverige og det nordlige Tyskland.”
Når de såkaldte kvalitetsfondsbyggerier om 10-15 år står færdige, er Danmark blevet over 40 byggerier og moderniseringer af nye og eksisterende hospitaler rigere. Flere kritikere har dog peget på, at det oprindelige budget på knap 42 mia. kr. er så skrabet, at sygehusene slet ikke er så super, som navnet ellers giver udtryk for.
Brug for flere penge
Tommy Falch fra Aarhus Arkitekterne genkender kritikken:
”De 42 mia., der blev sat af for mange år siden, matcher ikke alle de krav og ønsker, som sygehusledelserne har. Så politikerne må være klar på, at der skal åbnes for flere penge, hvis man skal leve op til alle de ønsker, en moderne sygehusledelse har.”
Alt fra køkkener til sengepladser er skåret fra på de planlagte sygehusbyggerier. Og arkitekterne selv mærker også, at livremmens er strammet til det inderste hul.
”Der er ikke flere penge i kassen til kvalitetsfondsbyggerierne, og det mærker vi ved, at regionerne nærmest tror, at vi som arkitekter skal betale de kabler og mursten, som normalt hører under uforudsete udgifter,” siger Tommy Falch.
State of the art
Han har set på nye sygehuse i både den private kinesiske sektor samt Norge, som angiveligt bruger mere end dobbelt så mange penge som Danmark inden for området. Og det får tegnestuechefen til at komme med en bemærkning, som trods alt er positiv set med danske øjne.
”Hele behandlingsapparatet er virkelig state of the art, så besparelserne rammer de ting, der ligger udenom.”
Blue ocean-teorien
Aarhus Arkitekterne håber, at den farmaceutiske industri bliver virksomhedens nye ”Blue ocean”. Blue ocean-teorien handler om, at virksomheder skal gøre sig unikke i stedet for at konkurrere på kendte markeder om eksempelvis pris. Tesen er, at ingen virksomheder kan fastholde en konstant succes, hvorfor det er nødvendigt at forny sig hele tiden.
I Danmark fremhæves Novo Nordisk ofte som en virksomhed, der har haft succes med at bruge blue ocean-teorien, mens Apple og Starbucks hører blandt de mest kendte eksempler fra udlandet.
Teorien blev for alvor kendt i 2005, da W. Chan Kim og Renée Mauborgne fra business-skolen Insead i Frankrig udgav bogen ”Blue ocean strategy”.
Aarhus Arkitekterne håber, at den farmaceutiske industri bliver virksomhedens nye ”Blue ocean”. Blue ocean-teorien handler om, at virksomheder skal gøre sig unikke i stedet for at konkurrere på kendte markeder om eksempelvis pris. Tesen er, at ingen virksomheder kan fastholde en konstant succes, hvorfor det er nødvendigt at forny sig hele tiden.
I Danmark fremhæves Novo Nordisk ofte som en virksomhed, der har haft succes med at bruge blue ocean-teorien, mens Apple og Starbucks hører blandt de mest kendte eksempler fra udlandet.
Teorien blev for alvor kendt i 2005, da W. Chan Kim og Renée Mauborgne fra business-skolen Insead i Frankrig udgav bogen ”Blue ocean strategy”.
