23948sdkhjf

Arkitekter kæmper hårdere om fodfæste

Flere ansætter professionelle direktører. Men kravene til cv’et og referencer er fortsat urimeligt højt for især unge arkitekter, siger to garvede arkitekter
Arkitektfaget er fortsat ombølget af romantik. Men virkeligheden står sjældent mål med drømmene.

Der kan være langt fra billedet af det kreativt legende og dynamiske innovationsmiljø til en hverdag, hvor et øget pres fra andre dele af byggebranchen og mangel på forretnings- og ledelsesmæssige grundkompetencer er en udfordring.

Eller som Jørgen Nyboe, partner på den anerkendte tegnestue PLH Arkitekter og med 40 år i faget, siger:

”Mange – og måske især nye – i arkitektbranchen oplever, at det er svært at slå igennem i faget, da det er meget konjunkturbestemt”.

Find forretningen

”Det kan være hårdt, og skal man navigere mellem branchens andre aktører, skal man i høj grad også evne at sælge og kunne få en god forretning ud af tegnestuen. Der har været tendens til, at mange arkitekter får for lidt ud af deres arbejde. Heller ikke på de store offentlige projekter, som ellers har holdt mange i byggebranchen i gang, har der for arkitektvirksomhederne været fornuftig økonomi i”, siger Jørgen Nyboe.

”Heldigvis indser flere og flere arkitektvirksomheder, at man bør ansætte professionelle direktører, frem for det, der har været fremherskende i årtier: at arkitekter er blevet ledere efter princippet ’learning by doing’”, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Bedre rustet til fremtiden

Men ifølge PLH-partneren er det så småt ved at vende.

”Tendensen er at flere tegnestuer ansætter økonomer eller lignende, og at flere partnere tager en master, så de er bedre rustet til fremtiden. Der er jo ikke undervisning i økonomi og ledelse på arkitektskolerne.”

Han oplever, at det i dag er blevet sværere for unge arkitekter at etablere sig.

”Da jeg begyndte i 1970’erne kunne man troppe op med blyant og papir. I dag koster det rask væk mere end 100.000 kroner pr. arbejdsplads at etablere en tegnestue, med maskinpark, licenser og så videre.”

Jørgen Nyboe understreger, at det kræver erfaring og referencer at få de store byggeopgaver, hvilket kan virke som en stopklods for mange unge arkitekter.

”Hos os har vi for eksempel opbygget en hel afdeling med metro-kompetencer, og det er svært at komme i betragtning, hvis man ikke har prøvet det før. Selvfølgelig skal man have kompetencerne, men måske behøver kravene til referencer ikke være helt så høje”, siger Jørgen Nyboe til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Urimeligt

Heller ikke en af dansk arkitekturs andre store profiler, Kim Herforth Nielsen, kreativ direktør og partner hos 3XN, kan se det rimelige i, at unge tegnestuer skal kunne fremvise referencer i hobetal:

”De mange krav gør det urimeligt svært at komme ind på markedet. Og starte noget nyt”, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Kim Herforth Nielsen, kendt for ikoniske byggerier som Den Blå Planet, Bella Sky og senest Quay Tower i Sydney, appellerer derfor kraftigt til unge tegnestuer til at tage honorar for deres arbejde.

”Alt for mange i vores branche arbejder gratis, eller næsten gratis. Derfor er det blandt andet vigtigt for især de unge sulten virksomheder at være på vagt over for developere, der tilsyneladende giver arkitekterne mulighed for at få noget på cv’et, men hvor lønsomheden kan være tvivlsom.

Læs også: " Tegnestueleder: Find modet til at tage ud ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.16