Partier rykker for handling i sag om Togfonden
Siden forligskredsen omkring Togfonden i oktober henvendte sig til regeringen, er der ikke sket noget i sagen. Det kan derfor blive nødvendigt med et samråd
Flere af partierne bag Togfond DK er utilfredse med, at regeringen endnu ikke har indkaldt til drøftelser om fonden. (Foto: René Strandbygaard, DSB)
Partierne bag Togfonden (SF, S, R, DF og EL) sendte tilbage i oktober et brev til regeringen, hvor de opfordrede Venstre til at melde sig ind i det eksisterende forlig, da ”det er gældende praksis, at regeringspartier, der står uden for folketingsforlig, som et eksisterende flertal af folketingspartier stadig støtter, melder sig ind i forliget og tager ansvar”, som der stod i henvendelsen.
Men siden henvendelsen er der ikke sket noget i sagen, og derfor kan det blive nødvendigt med et samråd, mener den radikale transportordfører.
”Regeringen har fuldstændig afskaffet dansk transportpolitik. Transportministeren er nærmest reduceret til kontorchef i Finansministeriet. Vi har tre eksisterende forlig på transportområdet - Infrastrukturfonden med 1,5 mia. kroner til anlæg, Bedre og billigere-forliget med 2,5 mia. til anlæg og Togfonden, der lige nu ligger hen på trods af et flertal. Jeg synes derfor, det er ved at være nødvendigt, at kalde finansministeren i samråd”, siger Andreas Steenberg, der i sine fire år som transportordfører ikke kan huske, at have gået til så få møder.
Død Togfond
Heller ikke SF’s transportordfører Karsten Hønge er tilfreds med regeringens håndtering af Togfonden.
”Siden vi henvendte os til transportministeren har der været fuldstændig dødt omkring Togfonden, og det virker som om regeringen forsøger at tie den ihjel. Hvis regeringen ikke snart retter ind efter flertallet, må vi i forligskredsen holde et møde uden om regeringen og ad den vej vedtage ting - alternativt kan vi også kalde regeringen i samråd. Men den vej vi helst vil gå er, at Venstre viderefører en god dansk tradition, bider tænderne sammen og træder ind i forligskredsen”, siger han.
Kaster med aber
Også i Enhedslisten er man utilfredse med, at regeringen ”prøver at skøjte hen over forliget”, som transportordfører Henning Hyllested formulerer det.
”Vi er groft utilfredse med det her. Regeringen har alt for længe haft held med at afvente, fordi Dansk Folkeparti ikke har skruet bissen på. Vi har hele tiden sagt, at det snart er nødvendigt, at kalde i samråd. Det skal i så fald være med finansministeren, for det er alligevel ham transportministeren henviser til”, siger han.
Hos Dansk Folkeparti finder transportordfører Kim Christiansen det urimeligt, at Enhedslisten prøver at kaste aben videre til dem.
”Enhedslisten kan ligeså godt som os indkalde til samråd og sende spørgsmål til ministeren. Jeg vil også meget gerne have en aftale med regeringen i forhold til Togfonden, men vi kan alle se, at der ikke er nogen penge på grund af de faldende oliepriser. Vi står stadig ved aftalen, og jeg nævner det hver gang, vi har møde med regeringen, men jeg kan godt forstå, at man i Venstre ikke har travlt”, siger Kim Christiansen.
Han understreger dog, at han gerne vil være med i en fælles henvendelse for at lægge pres på regeringen og også gerne ser både finansministeren og transportministeren kaldt i samråd.
Læs mere om Togfonden: " V: Det kører efter planen ".
De tre transportforlig
Togfonden:
Den daværende regering bestående af Socialdemokraterne, SF og De Radikale indgik i september 2013 en aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om at afsætte det statslige merprovenu som følge af en øget beskatning af visse selskabers olieproduktion i Nordsøen - et beløb på ca. 28,5 mia. kroner - til kollektiv trafik gennem etablering af Togfonden.
Formålet med Togfonden er at gøre rejsetiden med tog kortere og dermed gøre jernbanen mere attraktiv, så den kan blive mere konkurrencedygtig med bilen.
Siden aftalen om Togfond DK er olieprisen faldet og der mangler ifølge beregninger nu ni mia. kroner i fonden.
Infrastrukturfonden:
Infrastrukturfonden blev oprettet i 2009 af et bredt flertal i Folketinget – alle partier undtagen Enhedslisten.
Der blev oprindeligt indskudt omkring 90 mia. kroner i fonden, og disse penge er løbende blevet brugt til forskellige infrastrukturprojekter, men der er også midler fra de ubrugte reserver, fordi de udførte anlægsarbejder enten har overholdt budgetterne eller er blevet billigere end oprindeligt budgetteret. Der blev således fra finansloven for 2015 tilført Infrastrukturfonden næsten 2,5 mia. kroner fra sådanne vejprojekter.
Bedre- og billigere-aftalen:
Da den daværende S-SF-R-regeringen i begyndelsen af 2012 måtte droppe betalingsringen, søsatte man en særlig pulje på en milliard kroner om året til billigere og bedre kollektiv trafik.
Enhedslisten og Dansk Folkeparti kom med i aftalen om at fordele 500 mio. kroner til billigere bus- og togbilletter til danskerne og yderligere 500 mio. kroner forbedringer af det materiel, de rejsende lader sig transportere med. Aftalen indebærer endvidere en markant indsats for at etablere letbaner i flere af de større danske byer.
