23948sdkhjf

Byggeportal oplever stor efterspørgsel efter isoleringsopgaver

3byggetilbud.dk har noteret en vækst på 172 procent på opgaver inden for isolering i den første uge af januar
Varmepumper og isolering har i den første uge af 2016, hvor vinteren for alvor har rullet hen over landet, været i meget høj kurs blandt de danske boligejere.

I hvert fald hvis nye tal fra byggeportalen 3byggetilbud.dk, der formidler opgaver mellem danske håndværksvirksomheder og boligejere, står til trone.

”Vi er mødt ind i det nye år til en massiv efterspørgsel på isolatører og varmepumpeinstallatører. Det kommer ikke bag på os, at der er nogle henvendelser, som er vejrbetonede, men at efterspørgslen har været så stor havde vi ikke forudset”, fortæller Maria Carlsen, som er kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk, i en pressemeddelelse.

3byggetilbud.dk, der i 2015 formidlede mere end 25.000 bygge- og renoveringsopgaver, oplever en generel vækst i antallet af henvendelser fra danskere, der ønsker at igangsætte et renoveringsprojekt.

Energiforbedrende tiltag

Når firmaet sammenligner den første uge af januar 2015 med januar 2016, så har de samlet set modtaget 40 procent flere bygge- og renoveringsopgaver.

Dog er det de energiforbedrende tiltag som isolering og varmepumper, der gør det helt store udsving. Sammenlignes januar 2016 med december 2015, så har 3byggetilbud.dk haft en vækst på 172 procent i gennemsnit pr. dag på isoleringsopgaver, mens væksten har været på 93 procent på varmepumpeopgaver.

”De som igangsætter de energiforbedrende renoveringsprojekter lige nu er ofte motiverede af vejret.

Bygherrerne fortæller, at de fryser, og at de er bekymrede for deres varmeregning. Det lader til, at januars mange minusgrader har sat gang i danskernes lyst til at energirenovere”, siger Maria Carlsen.

Det er populært at isolere, fordi isolering reducerer varmeregningen og samtidig er med til at skabe et bedre indeklima. Ligeledes er varmepumperne i høj kurs, fordi de er miljøvenlige, og fordi de både kan bruges til at holde fritids- og sommerhuse frostfrie, ligesom de kan anvendes som supplement til eksisterende varmekilder i helårsboliger.

Ydermere er der i 2016 og 2017 også 12.000 kroner i håndværkerfradrag til både isolering og varmepumper.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101