23948sdkhjf

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Rødovre og Viborg
REGION HOVEDSTADEN

RØDOVRE

Kælkebakke på vej ved Rødovrehallen

Det er planen, at der skal laves en kælkebakke ved Rødovrehallen, og Rødovre Kommune har afsat et rådighedsbeløb på i alt 450.000 kroner til formålet.

Pengene søges nu frigivet, ligesom det udarbejdede skitseforslag og tidsplan indstilles godkendt.

Det er meningen, at kælkebanen skal kunne benyttes både vinter og sommer, og Teknisk Forvaltning foreslår, at kælkebanen placeres på skråningen ved Rødovrehallen, hvor der i forvejen kælkes om vinteren, og hvor der er mulighed for at komme op ad en eksisterende græsrampe.

Banen tænkes udført i cirka fire meters bredde beliggende op ad den eksisterende bevoksning. Der etableres siddemuligheder ved start af kælkebanen samt opsættes borde/bænke på toppen af bakken. Desuden foreslår Teknisk Forvaltning, at der anlægges et smalt fortov langs vejen for at sikre, at børnene efter kørsel på kælkebanen ikke benytter vejen. Selve banen består af kunstgræs med sandfyld udlagt på stabilgrus.

Sagen behandles af Kultur- og Fritidsudvalget i morgen og den kommer for kommunalbestyrelsen den 26. januar.

REGION MIDTJYLLAND

VIBORG

Vejdirektoratet vil ombygge rundkørslen i krydset Holstebrovej/Vestre Ringvej i år

Vejdirektoratet har anmodet Viborg Kommune om en udtalelse vedrørende forslaget til ombygning af rundkørslen i krydset Holstebrovej/Vestre Ringvej.

I Trafikaftalen af 23. juni 2014 blev der afsat 25 mio. kroner til udbygning og forbedring af rundkørselsforholdene omkring Viborg, og Vejdirektoratet har herefter besluttet at gennemføre en udvidelse af rundkørslen Søndre Ringvej/Vestre Ringvej/Holstebrovej ved centerområdet i Viborg Vest samt udføre mindre ændringer i det relaterede kryds ved Holstebrovej/Livøvej.

Rundkørslen foreslås udvidet til en rundkørsel med to spor, og til- og frafarterne gøres alle tosporede med undtagelse af frafarten mod øst, hvor der vurderes kun at være behov for et spor.

Vejdirektoratet udbyder projektet som totalentreprise.

Teknisk Udvalg har sagt god for Vejdirektoratets forslag til ombygning af rundkørslen, herunder at det femte ben i rundkørslen lukkes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125