23948sdkhjf

2015 bød på flere konkurser

15 procent flere konkurser i 2015 i forhold til året før
607 virksomheder i bygge og anlæg blev ramt af konkurs i 2015.

Dermed er en udvikling med fortsat fald i antallet af konkurser siden 2010 blevet brudt, idet de 607 konkurser er 15 procent flere end i 2014.

Det er ikke mindst mange konkurser i årets sidste to måneder, der har givet den voldsomme stigning. I november var der 72 konkurser, i december 80. Det er det højeste antal på en enkelt måned i tre år.

Det store antal konkurser i årets sidste måneder kan ifølge Danmarks Statistik forklares med, at der erfaringsmæssigt er flest konkurser blandt virksomheder uden ansatte og med beskeden omsætning i årets sidste måneder.

Mange mindre firmaer

Ifølge Danmarks Statistik mistede 1.783 personer arbejdet i forbindelse med de 607 byggekonkurser.

”Antallet af personer, der mister arbejdet i forbindelse med konkurserne i byggeriet, er stort set uændret i forhold til året før. Når der samtidig har været en markant stigning i antallet af konkurser, kunne noget tyde på, at flere mindre virksomheder er gået konkurs i 2015”, lyder vurderingen fra analysechef i Dansk Byggeri, Andreas Fernstrøm.

”Konkurrencen på markedet er hård, og der skal måske mindre til at det vælter for en lille virksomhed, hvis den ikke har held til at vinde licitationer eller på anden måde finde opgaver, og så er der sikkert også mindre råd til skæverter”, siger han.

Vurderingen i Dansk Byggeri er, at der kan forventes færre konkurser i år end sidste år.

”Der bliver dog ikke tale om noget styrtdyk. Konkurrencen er fortsat hård, og det ændres der ikke på hen over året, men generelt er konjunkturerne mere positive, og vi tror og håber derfor, at færre knækker nakken”, siger Andreas Fernstrøm.

Læs også: " Historien om en konkurs i byggeriet: Derfor gik det galt ".

Antal konkurser i bygge og anlæg 2009-2015
Antal Antal konkurser Tabte job
2009 980 3.789
2010 1.005 4.193
2011 774 3.862
2012 752 3.160
2013 305 3.210
2014 526 1.790
2015 607 1.783

Kilde: Danmarks Statistik.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11