23948sdkhjf

Aarsleffs køb af Hansson & Knudsen er godkendt

Den fynske entreprenør bliver en del af Per Aarsleff A/S på onsdag
Entreprenørfirmaet Hansson & Knudsen A/S i Odense bliver officielt en del af landets største bygge- og anlægskoncern, Per Aarsleff A/S, på onsdag den 13. januar.

Aarsleff meddelte den 12. oktober 2015, at koncernen havde indgået aftale om at overtage alle aktierne i Hansson & Knudsen A/S. Overtagelsen var dog betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse, og handlen er nu formelt godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, oplyser Aarsleff i en fondsbørsmeddelelse.

Overtagelsen omfatter Hansson & Knudsen A/S med datterselskaberne Håndværkergården A/S i Odense, PH-Byg Faaborg A/S og Johan C. Nielsen A/S i Sønderborg.

Hansson & Knudsen omsatte i 2014 for i alt 742 mio. kroner og beskæftigede 419 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109