23948sdkhjf

Stadiongrund er sat til salg i Silkeborg

Det er nu muligt at byde ind på en del af den gamle stadiongrund i Silkeborg, hvor der skal opføres tæt-lave boliger
Silkeborg er på vej mod et nyt stadion, som efter planen står klar til brug i foråret 2017, og i den forbindelse indleder kommunen nu salget af den gamle stadiongrund i byen.

I første omgang er der udbudt knap 9.500 kvm til at bygge omkring 4.300 kvm tæt-lave boliger i to-tre etager

”Det nye stadion giver plads til mange nye boliger i et attraktivt område i byen, hvor der også bliver grønne åndehuller og boldbaner. Det er netop den byudvikling, der er brug for, når vi skal skabe vækst og nye arbejdspladser i Silkeborg”, siger Silkeborgs borgmester, Steen Vindum (V), i en pressemeddelelse.

Yderligere udbud på vej

I samme område vil der senere blive udbudt en grund til omkring 8.000 kvm boliger i op til fem etager, og der er fuld gang i byggeriet af et nyt, stort plejecenter.

Deadline for at byde ind på de knap 9.500 kvm er onsdag 6. april kl. 12, og mindsteprisen er 12,9 mio. kroner eksklusiv moms.

Salget af hele stadiongrunden forventes samlet at indbringe Silkeborg Kommune omkring 60 mio. kroner, og pengene bliver brugt på det nye stadion på Søholt nær Silkeborgmotorvejen, lyder det.

jsk

Forventet tidsplan
Januar - marts 2016: Salgsudbud
April - maj 2016: Gennemgang af indkomne tilbud og evt. forhandling
Juni 2016: Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender det vindende tilbud
Juni 2016 - februar 2017: Kommuneplantillæg og lokalplan udarbejdes
Februar 2017: Byrådet godkender lokalplan og evt. kommuneplantillæg
1. april 2017: Overtagelsesdag og byggestart
Juli - august 2017: Nedrivning af lounge og omklædningsbygninger
September - december 2017: Etablering af kunstgræsbaner og omklædningsrum

Kilde: Udbudsprospekt


Udbuddet
Du kan læse mere om udbuddet her på www.licitationen.dk under licitationer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093