23948sdkhjf

Ny portal hjælper virksomheder mod dårlige betalere

Ny webportal vil klæde virksomhederne på til hele processen omkring betalere - lige fra proaktiv kreditpolitik til inkassoskik
Mange virksomheder kæmper med dårlige betalere og er usikre på de rette skridt. Derfor vil en webportal klæde virksomhederne på til hele processen – lige fra proaktiv kreditpolitik til god inkassoskik.

På den nye portal kan de blandt andet beregne omkostninger til inkasso og teste deres værn mod ubetalte regninger.

Det er afgørende for en sund virksomhed at få pengene for produkter og ydelser hjem. Men indsatsen er ikke helt nem, og undervejs dukker der mange tvivlsspørgsmål op.

Hvem skal vi give kredit til? Skal vi gå efter den ubetalte faktura på 2.000 kroner? Og hvor langt må vi egentlig gå, hvis det bliver nødvendigt at overdrage sagen til inkasso?

”Med den nye webportal vil vi gerne give alle, der beskæftiger sig med virksomhedens økonomi, nem adgang til brugbar viden og konkrete værktøjer. Først og fremmest handler det jo om at få gode vaner for for eksempel kredittjek af nye kunder og udsendelse af fakturaer, så virksomheden er godt rustet,” siger adm. direktør i Advodan, Morten Arnberg.

”På portalen kan man for eksempel tage en juratest og tjekke, om man har de rette procedurer i virksomheden. Vi har også lavet en række gratis guides, der leder virksomhederne godt igennem f.eks. fakturering og rykkerproces. Derudover kan man også downloade gratis rykkerskabeloner.”

Gratis inkassoværktøjer

Trods gode procedurer kan virksomheden ende i en situation, hvor pengene er svære at få hjem, og hvor inkasso kan være den eneste løsning.

”Uanset hvad bør man altid overveje, om det kan betale sig at benytte inkasso til at gå efter penge, man har til gode hos skyldnere. Er udeståendet for eksempel kun et par tusind, kan inkasso ende med at koste næsten lige så meget. Derfor har vi på den nye portal udarbejdet en gratis inkassoberegner til virksomhederne. Her kan man indtaste oplysninger om udeståendet og nemt få et overblik over omkostningerne til inkasso,” siger Morten Arnberg.

Endelig guider portalen virksomhederne til blandt andet god inkassoskik og inkasso i udlandet, og en e-bog samler alle de gode råd.

Portalen
Portalen er oprettet af advokatkæden Advodan og kan findes på dette link: http://goo.gl/tV40yb
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125