23948sdkhjf

Bornholmsk entreprenør får røde tal på bundlinjen

Den bornholmske entreprenørvirksomhed Jens Møller Gudhjem A/S har blandt andet tabt en halv mio. kroner på et frasalg
En større tabsgivende entreprise og et frasalg har givet røde tal på bundlinjen hos Entreprenørfirmaet Jens Møller Gudhjem A/S.

Det viser virksomhedens netop afgivne årsregnskab for perioden 2014/2015.

Samlet set kommer det bornholmske entreprenørfirma ud af regnskabsåret med et underskud på 97.368 kroner. Det er en tilbagegang på mere end 300.000 kroner, hvilket man selv betegner som ikke tilfredsstillende.

Samtidig opnår entreprenørfirmaet et driftsresultat på 18.964 kroner mod 472.914 kroner i sidste regnskabsperiode. Tilbagegangen skyldes ifølge ledelsesberetningen flere forhold.

”Regnskabet bærer præg af en enkelt større entreprise som har været tabsgivende samt udgifter på godt 500.000 kroner i forbindelse med frasalget af Steenberg Entreprise A/S”, står der i ledelsesberetningen.

Færre medarbejdere

Selskabet har i regnskabsåret haft en mindre tilbagegang på antallet af medarbejdere. I det seneste regnskabsår har den bornholmske entreprenør beskæftiget 95 personer - heraf fire lærlinge - mod 106 forrige år.

”Bortset fra faldet forårsaget af frasalget af Steenberg Entreprise A/S, har der været en jævn og stabil beskæftigelse hen over regnskabsåret, som med en vis grad af sæsonudsving betyder, at der er præsteret 75 årsværk mod 78 forrige år”, fremgår det af ledelsesberetningen.

Jesper Møller Nielsen, direktør i Entreprenørfirmaet Jens Møller Gudhjem, har ikke ønsket at kommentere årets resultat.

Entreprenørfirmaet Jens Møller Gudhjem A/S
Beløb i hele kroner
2013/2014 2014/2015
Bruttofortjeneste 27.757.339 27.200.337
Driftsresultat 472.914 18.964
Resultat før skat 294.123 -117.402
Årets resultat 227.621 -97.368
Egenkapital 1.302.365 1.204.997
Antal ansatte 106 95

Regnskabet blev afsluttet 30. juni 2015
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094