23948sdkhjf

Ringsted samler bymidten

Samtidig med en klimasikring søsætter Ringsted Kommune nu en større omdannelse af Torvet i Ringsted
Torvet i Ringsted er i dag ikke særlig velfungerende som byrum, da der mangler plads til ophold og byliv.

Pladsen domineres af parkeringspladser, og den er gennemskåret af meget trafik. Samtidig er udsynet til byens store kirke, Sct. Bendts Kirke, en vigtig del af Torvets kvalitet, men samtidig er det en udfordring med hensyn til at samle byrummet. Der opstår desuden nogle meget uheldige vindforhold på grund af den meget store og åbne plads.

Derfor vil Ringsted Kommune nu ifølge en pressemeddelelse gennemføre en helhedsplan, der samler og styrker hele bymidten. Derudover ønsker kommunen at klimasikre de centrale dele af Ringsted By.

Ny bygning på Torvet

I første omgang har Realdania og Ringsted Kommune udskrevet en arkitektkonkurrence, så arkitekterne kan komme med bud på, hvordan man ved at opføre en ny bygning på Torvet bedre kan samle byrummet.

“Realdania har valgt at støtte den i forvejen gode udvikling i Ringsted Kommune, og vi glæder os til at være med til at skabe en bygning med høj arkitektonisk kvalitet, som skal spille op til Rådhusets, Sct. Bendts Kirkes og Børsens arkitektur. Det skal have en let og transparent karakter, der på en gang opdeler og samler byrummet”, siger projektchef i Realdania Lars Autrup i en pressemeddelelse.

Attraktivt opholdssted

Bygningen, som Realdania finansierer med 8,5 mio. kroner, skal skabe et attraktivt opholdssted med mere læ, samtidig med at udsynet til kirken bevares, og sammenhængen på pladsen styrkes.

Herudover vil der i bygningen blive forskellige publikumsrettede aktiviteter som for eksempel en café og nye offentlige toiletter, som skal gøre det mere attraktivt at opholde sig på torvet.

”Jeg er glad for, at Realdania med deres store erfaring og ekspertise på anlægsområdet har valgt at gå ind i projektet og kan se potentialet i det. Personligt er jeg sikker på, at vi sammen får skabt et unikt og moderne torv med respekt for historien, som vil give hele bymidten et markant løft”, siger Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V), i en pressemeddelelse.

Nye parkeringspladser

Som en del af torveomdannelsen nedlægger man de nuværende parkeringspladser på Torvet.

Til gengæld kan der etableres nye parkeringspladser forskellige steder i bymidten, og parkeringsmulighederne bliver forbedret ved, at man opsætter en række elektroniske parkeringsvisere, som man kender det fra stationsområdet i dag.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095