23948sdkhjf

Armatur-producent skifter navn

Damixa og Ostnor indgår nu i FM Mattsson Mora Group Danmark ApS
De kendte armatur-brands Damixa, FM Mattsson og Mora Armatur er nu fusioneret og skifter fra årsskiftet navn til FM Mattsson Mora Group Danmark ApS.

Den danske vandhane-producent Damixa er fusioneret med de to svenske armaturbrands FM Mattsson og Mora Armatur, og virksomheden bag de tre brands skifter navn fra årsskiftet. Produkter og emballage ændrer ikke udseende, og det vil fortsat være de kendte og veletablerede brands, der er synlige ud mod forbrugerne.

”Det er fortsat vores kendte brands, der er vores ansigt udadtil. Vores nye firmalogo vil fremgå på både digitalt og trykt materiale. Så fakturaer, ordrebekræftelser, nyhedsbreve m.m. kommer til at ændre udseende, forklarer Ole Sander, der er administrerende direktør i FM Mattsson Mora Group Danmark ApS, men slår dog fast, at kundernes daglige kontakt er uforandret”.

Fusionsrejse
”Både i Odense og i København sidder de sædvanlige kontaktpersoner i kundeservice og teknisk service. Damixas produktion og hovedkontor forbliver i Odense, hvor vi har produceret vandhaner i over 83 år, ligesom vi naturligvis fortsætter med produktionen af vores FM Mattsson og Mora produkter i Sverige.

I fusionsrejsen har FM Mattsson Mora Group etableret showroom på Fyn og i København, hvor de nyeste og mest innovative løsninger indenfor danskdesignede og energirigtige armaturer bliver vist frem. Det er også her tekniske skoler, installatører og rådgivende ingeniører bliver undervist i energibesparelser og teknikker, der kan lette hverdagen, forklarer Ole Sander.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141