Cepos: Klima-enegang koster beskæftigelse
Nyt notat fra den borgerlige tænketank peger på betydelige omkostninger ved særlige danske klimamål. Kig på verden med to øjne, lyder det fra Dansk Byggeri
Det medfører samfundsøkonomiske omkostninger, at skærpe danske energi- og klimamål, mener Cepos. (Foto: Colourbox)
Det viser en ny analyse fra den borgerlige tænketank Cepos.
Analysen viser, at det i princippet er muligt at sammensætte ”pakker”, som både øger omkostningseffektiviteten og anvender en del af gevinsten til at reducere udledningen med 2 mio. ton. Den mest vidtgående pakke er ifølge Cepos’ beregninger at indføre en ensartet pris i form af afgifter på al CO2-udledning på 1.300 kroner per ton.
Det vil sænke udledningen med to mio. ton og medføre en samfundsøkonomisk gevinst på over syv mia. kroner om året. I Klimarådets billigste model er nettogevinsten 1,1 mia. kroner.
Men målet i sig selv indebærer samtidig en omkostning på op mod 2,5 mia. kroner. Og i begge tilfælde vil der være meget voldsomme omkostningsstigninger for produktionserhvervene - og det kan koste på beskæftigelsen, påpeges der i analysen.
Ren symbolpolitik
”For hvert procentpoint i mindre udledning af drivhusgas er der en samfundsøkonomisk regning på 800 mio. kroner. Der kommer også mindre beskæftigelse på langt sigt. Danmark kan helt givet leve op til sine EU-forpligtelser på klimaområdet i 2020 uden nye tiltag. Derimod er det højst usikkert, om den isolerede danske målsætning fra Klimaaftalen fra 2014 om en drivhusreduktion på 40 procent i 2020 kan nås uden nye politiske initiativer”, siger analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen, der derfor anbefaler, at Danmark ikke fastlægger det han kalder ”rent symbolskpolitiske mål, som går videre end EU-forpligtelserne”.
”Hvis et politisk flertal alligevel vælger at gå videre, bør målet opnås ved at opkøbe og destruere CO2-kvoter. Det vil koste 25-80 mio. kroner for hvert procentpoint i skærpet målsætning. Og det vil være det mest effektive redskab til at sikre lavere global udledning af drivhusgas”, siger Otto Brøns-Petersen.
Med to øjne
Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, kalder Cepos’ udmelding for en teoretisk diskussion.
”Danske klimamål koster kun på beskæftigelsen, hvis man alene kigger på den kvotebelagte del af energisektoren. Men man må se på verden med to øjne. For eksempel skulle man begynde at se på potentielle energibesparelser i de ikke-kvotebelagte sektorer som landbrug byggeri og transport. Der kan vi gøre Danmark klar til den grønne omstilling”, siger han.
Fra januar 2005 blev en betydelig del af energisektoren og den energitunge industri omfattet af EU’s CO2-kvoteordning. Luftfart blev omfattet 1. januar 2010, men blev først en fuldt integreret del af ordningen fra 1. januar 2012. Som en del af regeringsgrundlaget fremgår det, at der skal nedsættes en energikommission, der skal komme med bud på mål og virkemidler for energipolitikken frem mod 2030. Kommissionen får desuden til opgave at komme med input til, hvordan Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser på energi- og klimaområdet.
Energistyrelsen har netop offentliggjort en ny fremskrivning, hvor drivhusgasudledningen lige netop falder med 40 procent i 2020.
