BR 2015 træder i kraft fra nytår
Den 1. januar træder det nye bygningsreglement i kraft - som ventet uden krav til vinduernes overfladetemperaturer. Der bliver en overgangsperiode på et halvt år, hvor man selv vælger hvilket reglement man vil følge.
2
Billeder
BR15 træder i kraft den 1. januar 2016 og med en overgangsperiode på et halvt år. I den periode kan der bygges efter såvel det nye som det gamle bygningsreglement. (Arkivfoto: Jørgen Witved)
Trafik- og Byggestyrelsen har offentliggjort det nye bygningsreglement – BR 2015. Det træder i kraft den 1. januar 2016 og med en overgangsperiode på et halvt år. I den periode kan der bygges efter såvel det nye som det gamle bygningsreglement.
BR 2015 betyder, at der fremadrettet skal forbruges 25 procent mindre energi i nybyggeri end den hidtidige standard. Det er en udmøntning af den langsigtede plan, der blev lagt mellem styrelsen, erhvervet og energisektoren tilbage i 2009.
Målet var at reducere energiforbruget i nybyggeri med 25 procent i hvert af reglementerne for 2010 og 2015, ligesom planen forudsætter, at der sker yderligere reduktion med 25 procent i 2020-reglementet.
”Det at arbejde med klart udmeldte mål i god tid har stor betydning for innovation og udvikling af nye produkter og løsninger. Det er også baggrunden for, at vi i byggeriet allerede er gået i gang med at se frem mod det bygningsreglement, der skal gælde for 2020”, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.
Overfladetemperatur på vinduer
Selvom overfladetemperaturen ikke er blevet en del af BR 2015, til stor ærgrelse for en stor del af de danske vinduesproducenter, så har branchen på hjemmesiden www.energivinduer.dk medtaget overfladetemperaturen på de producenter, der er medlem af ordningen. Det er en betingelse for at være med i ordningen, at man oplyser overfladetemperaturen. Branchen regner således med, at netop overfladetemperaturen kan være et salgsparameter.
Selvom overfladetemperaturen ikke er blevet en del af BR 2015, til stor ærgrelse for en stor del af de danske vinduesproducenter, så har branchen på hjemmesiden www.energivinduer.dk medtaget overfladetemperaturen på de producenter, der er medlem af ordningen. Det er en betingelse for at være med i ordningen, at man oplyser overfladetemperaturen. Branchen regner således med, at netop overfladetemperaturen kan være et salgsparameter.
Krav afvist
Dansk Byggeri har dog kæmpet hårdt for at få kravet om overfladetemperaturer på vinduer med i reglementet. Men uden held.
”Det politiske system ville det anderledes. Man ville ikke have særlige danske normative krav med som kunne give danske producenter en konkurrencefordel, så vi kan godt sige at lige præcis det område er blevet lidt til en gummiparagraf, men man skal være opmærksom på den”, siger Michael H. Nielsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Bygninger bruger 40 procent af alt energi, der forbruges i Danmark. Der er derfor god grund til at interessere sig for de krav, der skal finde vej ind i bygningsreglementet. Det er da også baggrunden for et par nyskabelser i det bygningsreglement, som nu bliver offentliggjort.
”For eksempel frivillige energirenoveringsklasser, men i det hele taget, at der skal meget mere fokus på, hvordan vi får energirenoveret vores bygninger, når vi alligevel udskifter udtjente bygningsdele som tag eller facader. Selvom det ikke direkte er formuleret sådan, så implementerer reglementet også ønsket om at udfase fossile brændsler i nybyggeriet”, siger Michael H. Nielsen og fortsætter:
”I Dansk Byggeri har vi straks fra det nye år fokus på at formidle reglerne i det nye bygningsreglement. Det er kommet meget sent på gaden, men vi tør godt love, at det nye reglement vil være alment kendt viden blandt professionelle byggefolk, når det er eneste gældende standard fra og med 1. juli 2016”, siger han videre.
Aktuel debat
Bygningsreglementet spiller konkret ind i den aktuelle debat om CO2- udledning og den netop indgåede klimaaftale i Paris. Den energi, der ikke bruges, belaster ikke vores klima med CO2, ligesom det lavere energiforbrug betyder, at konverteringen til vedvarende energi bliver mere overkommelig.
”I byggeriet er vi meget optaget af, at der sker en sammentænkning af vedvarende energiproduktion og energieffektivisering – en tilgang, som jeg er sikker på kan blive en dansk styrkeposition. Især hvis de, der lægger rammerne for vores energipolitik, indser det og udnytter denne tilgang. For eksempel vores energiminister, som har mulighed for at lade det smitte af, når han sammensætter en energikommission straks i det nye år”, slutter Michael H. Nielsen.
Se hele BR 2015 her:
