23948sdkhjf

Loftet er lys - lyset er loft

Dagslysbegejstrede arkitekter og designere kan med ny lysteknologi udvide mulighederne for at skabe menneskevenlige arbejdsmiljøer
Illusionen er perfekt:

Mødebordet i Philips’ demonstrationslokale i den hollandske by Eindhoven bombarderes med lys af den yderst behagelige slags. Den slags, man forbinder med en mild forårsdag eller en eftermiddag på stranden.

Sammenholdt med de LED-bårne vægge af diskret lys, som man tidligere forbandt med science-fiction film, udtrykker lys-loftet en længsel i os mennesker efter det naturlige lys.

Og det bliver indfriet efter et øjeblik, hvor der kortvarigt går en sky for solen - men stadig i lokalet, hvor eneste lyskilder er morgendagens lamper i loft og væg.

Som ovenlys

”Jeg indrømmer, at lige dén effekt, med det skiftende lys - for at efterligne en udendørs oplevelse - mest er for jeres skyld. Normalt vil man nok holde sit møde i et konstant lys, der minder om et meget stort ovenlysvindue”, siger Brad Koerner, projektleder hos Philips Lighting til den store forsamling af journalister fra flere lande.

Han tilføjer til ArkByg, at arkitekter og designere med teknologien nu, ifølge Philips, har fået en ny frihed til at skabe gode indemiljøer.

”Dynamisk og net-forbundet LED-lys kan nu på en brugervenlig måde gentænke en foyer, en lobby, en reception, et mødelokale og et kontormiljø, hvor vi ved, at et godt lys er direkte forbundet med trivsel og produktivitet”, siger han.

Gigantsamarbejde

ArkByg var i Holland, fordi Philips, og den verdensomspændende it-virksomhed Cisco onsdag annoncerede en global, strategisk alliance, der, ifølge virksomhederne, vil skabe øgede energibesparelser, energieffektive bygninger samt øget produktivitet blandt kontormedarbejdere i moderne kontormiljøer. Det sker gennem såkaldt Internet of Things (IoT).

Alliance bringer nemlig Philips’ LED-baserede ”connected lighting”-løsninger sammen med Ciscos IT-netværk målrettet mod det globale kontormarked, der estimeres til at have en værdi af mere end syv milliarder kroner

”IoT-alliancen vil gøre det muligt for kunderne at få det bedste, som belysnings- og IT-industrien kan tilbyde”, siger Bill Bien, chef for strategi og marketing hos Philips Lighting:

”Nu vil vi arbejde sammen for at bringe IoT ind i kontorer og kommercielle bygninger. Kunderne vil få den mest energieffektive oplevelse inden for connected lighting og være i stand til at bruge data til energibesparelser og optimeret arbejdsmiljø. Jeg er sikker på, at connected lighting i en sikker IT-infrastruktur vil danne rygraden i fremtidens smarte kontormiljøer.”

Digital verden

Edwin Paalvast, direktør i Cisco, siger:

“Verden bliver mere digital, og ved at samarbejde med Philips kan vi hjælpe bygningsejere med hurtigere at digitalisere deres belysningsnetværk til gavn for brugeroplevelsen og effektiviteten. Ved at samarbejde med Philips leverer vi en pålidelige dataløsning gennem et netværk med høj sikkerhed.”

Belysning er det første logiske skridt i at udbrede IoT til virksomheder i hele verden. Udstyret med sensorer bliver belysningen intelligent og kan fornemme og måle på kontormiljøet. For eksempel kan sensorer i systemet give information om pladsudnyttelsen og derved hjælpe med at reducere omkostningerne.

ArkByg var inviteret til Holland af Philips Lighting.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109