Vækstskøn: Regeringen i økonomisk optimisme
Opsvinget er ikke buldrende, men det er her, konkluderer finansministeren efter økonomisk redegørelse. Tvivlsomt at tale om opsving, mener Dansk Byggeri
Opsvinget er ikke buldrende, men det er her - og det vil fortsætte, sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han i går præsenterede den seneste økonomiske redegørelse. (Foto: Stig Stasig)
Og selv om opsvinget ikke er buldrende, så er det der - og det vil fortsætte, lød konklusionen fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han i går gennemgik den seneste økonomiske redegørelse.
Regeringen forventer, at væksten i bruttonationalproduktet i år bliver på 1,4 procent, mens den vokser til 1,9 og 2 procent de to næste år. Dermed foretager regeringen en marginal nedjustering af væksten i år. For bare tre måneder siden forventede regeringen en vækst på 1,5 procent i år.
”Jeg glæder mig over, at dansk økonomi er i fremgang, og med udsigt til en stigning i beskæftigelsen på over 80.000 personer i de kommende år, vil opsvinget komme mange danskere til gode. Der er forsat stramme rammer for de offentlige finanser, og med en økonomi i fremgang skal finanspolitikken være mindre lempelig. Derfor vil råderummet i de kommende års finanspolitik være begrænset. Vi skal ikke bruge flere penge, end vi har”, siger finansministeren.
Bredt funderet vækst
Regeringen vurderer samtidig, at væksten er mere bredt funderet end tidligere, og det private forbrug bidrager i højere grad til fremgangen i dansk økonomi. Det er voksende indkomster og fremgang på både arbejds- og boligmarkedet, der har styrket husholdningernes privatøkonomi, der dermed danner et fundament for forbrugsvæksten fremover.
Den stigende efterspørgsel kommer ikke kun fra danske forbrugere og virksomheder, men også fra udlandet. Her er det især fremgangen i Europa, som regeringen venter, vil give bedre afsætningsmuligheder for danske virksomheder.
I takt med at kapacitetsudnyttelsen i virksomhederne stiger, får de behov for at investere i både nye maskiner og bygninger og fremgangen vil således smitte af på nybyggeriet, vurderer regeringen. Desuden er lokaleledigheden for erhverv begyndt at falde i 2015, om end fra et højt niveau, hvilket bidrager til øget erhvervsbyggeri.
Fejlskøn på fejlskøn
Hos Dansk Byggeri deler cheføkonom Bo Sandberg ikke regeringens optimistiske tro på næste års vækst og advarer derfor om at sænke ambitionsniveauet i de offentlige investeringer.
”Den nye økonomiske redegørelse giver et realistisk billede af tilstanden i dansk økonomi. Retningen er positiv, og det gælder i særdeleshed arbejdsmarkedet. Men tempoet er moderat, og det er tvivlsomt, om man overhovedet kan tale om opsving med de vækstrater, vi er vidne til. Især eksportudviklingen er bekymrende, siger Bo Sandberg.
Han mener, at regeringen var alt for pessimistisk omkring de offentlige finanser ved kasseeftersynet i august.
”Samlet de seneste seks år, er de skiftende regeringers fejlskøn på saldoen nu oppe på svimlende 214 mia. kroner. Den overdrevne pessimisme var ødelæggende for den økonomiske politik i perioden 2011-2013”, siger cheføkonomen og kommer med endnu en løftet pegefinger.
”Vi vil gerne advare mod opfattelsen af, at de private investeringer helt automatisk vil rejse sig og komme tilbage på førkriseniveauet. Og det er farligt at neddrosle ambitionsniveauet i de offentlige investeringer i blind tiltro til at de private investeringer vil rejse sig som Fugl Føniks. De offentlige investeringer er under alle omstændigheder vanskelige at time rigtigt til at dosere den økonomiske politik. I stedet bør man udelukkende se på, om investeringerne giver en tilstrækkelig stor samfundsøkonomisk forrentning eller ej”, siger Bo Sandberg og peger afslutningsvis på, at det vil være helt forkert at skære yderligere på de offentlige investeringer i 2017-2019, når alle kan se, at udskydelsen af Femern-forbindelsen i sig selv så rigeligt opfylder formålet.
Kapacitetspres i byggeriet
Det står der i den seneste Økonomisk redegørelse om tegn på kapacitetspres i byggeriet:
Antallet af virksomheder i byggeriet, der melder om mangel på arbejdskraft som en begrænsning for produktionen, er steget siden begyndelsen af 2014 efter flere år uden nævneværdige rekrutteringsvanskeligheder. Den seneste tids stigning i indikatoren for mangel på arbejdskraft er ret bredt funderet. Det er således ikke kun el-installation, men også tømrer- og VVS-virksomhed, der i stigende grad melder om øget arbejdskraftbehov. Derimod er indikatoren for murere fortsat lav. Danmarks Statistik oplyser, at manglen på arbejdskraft især formodes at gælde faglært og specialiseret arbejdskraft.
Samlet set vurderes der ikke aktuelt at være væsentlige tegn på flaskehalse i byggeriet, selv om kapacitetspresset er for opadgående. Erfaringsmæssigt kan efterspørgslen efter arbejdskraft stige hurtigt.
Hvis det sker, kan der også relativt hurtigt opstå omfattende kapacitetspres.
Det står der i den seneste Økonomisk redegørelse om tegn på kapacitetspres i byggeriet:
Antallet af virksomheder i byggeriet, der melder om mangel på arbejdskraft som en begrænsning for produktionen, er steget siden begyndelsen af 2014 efter flere år uden nævneværdige rekrutteringsvanskeligheder. Den seneste tids stigning i indikatoren for mangel på arbejdskraft er ret bredt funderet. Det er således ikke kun el-installation, men også tømrer- og VVS-virksomhed, der i stigende grad melder om øget arbejdskraftbehov. Derimod er indikatoren for murere fortsat lav. Danmarks Statistik oplyser, at manglen på arbejdskraft især formodes at gælde faglært og specialiseret arbejdskraft.
Samlet set vurderes der ikke aktuelt at være væsentlige tegn på flaskehalse i byggeriet, selv om kapacitetspresset er for opadgående. Erfaringsmæssigt kan efterspørgslen efter arbejdskraft stige hurtigt.
Hvis det sker, kan der også relativt hurtigt opstå omfattende kapacitetspres.
Låneudbud for byggeriet
Det står det i decembers Økonomisk redegørelse om udviklingen i låneudbuddet for danske bygge- og anlægsvirksomheder:
Efter det økonomiske tilbageslag i 2008-2009 har flere danske virksomheder oplevet begrænsninger i låneudbuddet. Andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der angiver manglende kredit som en
produktionsbegrænsning, steg fra omkring 1 procent i årene op til 2008 til godt 7 procent i årene efter og frem til ultimo 2014 ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometre. Der kan være flere årsager til, at låneudbuddet reduceres ved et konjunkturtilbageslag, navnlig at virksomhedernes kreditværdighed mindskes.
Indikatoren peger på, at kreditpolitikken er blevet lempet en smule efter 2012
både for bygge- og anlægsvirksomheder. Det skal formentlig ses i sammenhæng med, at ECB og Nationalbanken har lempet pengepolitikken yderligere siden starten af 2012, og at bankerne har forbedret deres balancer.
Det står det i decembers Økonomisk redegørelse om udviklingen i låneudbuddet for danske bygge- og anlægsvirksomheder:
Efter det økonomiske tilbageslag i 2008-2009 har flere danske virksomheder oplevet begrænsninger i låneudbuddet. Andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der angiver manglende kredit som en
produktionsbegrænsning, steg fra omkring 1 procent i årene op til 2008 til godt 7 procent i årene efter og frem til ultimo 2014 ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometre. Der kan være flere årsager til, at låneudbuddet reduceres ved et konjunkturtilbageslag, navnlig at virksomhedernes kreditværdighed mindskes.
Indikatoren peger på, at kreditpolitikken er blevet lempet en smule efter 2012
både for bygge- og anlægsvirksomheder. Det skal formentlig ses i sammenhæng med, at ECB og Nationalbanken har lempet pengepolitikken yderligere siden starten af 2012, og at bankerne har forbedret deres balancer.
Udvalgte nøgletal
| Realvækst i % | ||
| 2015 | 2016 | |
| Privat forbrug | 2,0 | 1,7 |
| Offentligt forbrug | 0,8 | 0,8 |
| Boliginvesteringer | -1,5 | 5,0 |
| Erhvervsinvesteringer | 1,7 | 7,4 |
| Eksport af varer og tjenester | 2,1 | 4,3 |
| BNP | 1,4 | 1,9 |
