Regnskaber - uge 50
Entreprenør Benny Petersen A/S fra Jerslev Sjælland havde i det seneste regnskabsår, der sluttede 31. maj, en tilbagegang i bruttofortjenesten på 46 procent til 6,2 mio. kr. på årsbasis.
Tilsvarende faldt nettoresultatet med 64 procent til 1,8 mio. kroner i det seneste regnskabsår sammenlignet med 2013/14. Der er ganske vist sparet cirka en mio. kroner på personaleomkostningerne, men det har ikke forhindret, at den massive tilbagegang i bruttofortjenesten har slået igennem på bundlinjen.
Afkastningsgraden er forringet fra 42,4 procent i 2013/14 til 16,8 procent i det seneste regnskabsår på grund af tilbagegangen i det primære driftsresultat. Egenkapitalandelen er derimod steget fra 53,6 procent i forrige regnskabsår til 55 procent i 2014/15. Egenkapitalen er ganske vist reduceret, men den samlede balancesum er reduceret endnu mere, hvilket på aktivsiden især kan aflæses som et fald i tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser.
Entreprenør Benny Petersen A/S
1.000 kr. | ||
2013/14 | 2014/15 | |
Bruttofortjeneste | 11.512 | 6.203 |
Afskrivninger | -100 | -156 |
Primært driftsresultat | 6.779 | 2.418 |
Finansielle poster, netto | -31 | -14 |
Ordinært resultat | 6.748 | 2.404 |
Skat | -1.652 | -559 |
Nettoresultat | 5.096 | 1.845 |
Omsætningsaktiver | 15.427 | 13.795 |
Kortfristet gæld | 7.370 | 6.401 |
Egenkapital | 8.559 | 7.904 |
Balance | 15.973 | 14.373 |
Hæstrup VVS A/S
Hæstrup VVS A/S fra Hjørring havde i det seneste regnskabsår, der sluttede 30. april, en tilbagegang i bruttofortjenesten på otte procent til 9,2 mio. kroner sammenlignet med regnskabsåret 2013/14.
Da omkostningsposterne personaleomkostninger, andre driftsomkostninger samt af- og nedskrivninger derudover steg i forhold til forrige regnskabsår, faldt det primære driftsresultat med 59 procent til kun 800.369 kroner i det seneste regnskabsår på årsbasis.
Det trækker desuden nedad i nettoresultatet, at de finansielle indtægter er faldet fra 1,5 mio. kroner i forrige regnskabsår til kun 18.577 kroner i det seneste regnskabsår.
Faldet i det primære driftsresultat fører desuden til, at afkastningsgraden forringes fra 16,7 procent i forrige regnskabsår til 8,8 procent i det seneste regnskabsår. Egenkapitalandelen er også faldet fra 54,8 procent i 2013/14 til 44,8 procent i 2014/15, hvilket skyldes, at egenkapitalen er faldet fra 6,4 mio. til 4,1 mio. kroner. Faldet kan forklares med, at det udbetalte udbytte er større end det overførte overskud.
Hæstrup VVS A/S
1.000 kr. | ||
2013/14 | 2014/15 | |
Bruttofortjeneste | 10.029 | 9.184 |
Afskrivninger | -201 | -221 |
Primært driftsresultat | 1.946 | 800 |
Finansielle poster, netto | 1.311 | -20 |
Ordinært resultat | 3.257 | 780 |
Skat | -779 | -176 |
Nettoresultat | 2.478 | 604 |
Omsætningsaktiver | 10.871 | 8.132 |
Kortfristet gæld | 4.349 | 4.652 |
Egenkapital | 6.390 | 4.055 |
Balance | 11.670 | 9.047 |