23948sdkhjf

Uddannelse tæller højt

Egil Rasmussen satser hårdt på at uddanne unge til faget
Der bliver taget hånd om de unge, der gerne vil ind i tømrerfaget hos Egil Rasmussen A/S.

Og i firmaet ser man gerne så mange som muligt komme igennem og få en fornuftig uddannelse og vil gerne leve op til det sociale ansvar, det er at uddanne nye.

Således har firmaet for øjeblikket 16 lærlinge.

”Det er vores pligt at være med til at bære unge frem. De skal have en fornuftig uddannelse, og der er meget forskel på, hvordan de er, men det handler om at de får de rigtige muligheder til at udvikle sig”, siger Christian Duus. Det er også grunden til, at han er aktiv i Dansk Træ, der netop har som et af formålene at fremme uddannelse af unge tømrere og snedkere.

Firmaet har for øjeblikket en opgave, hvor det er et krav fra bygherren, at der er unge under uddannelse med. Bygherren har faktisk taget tre lejligheder ud af tidsplanen, som bygges og styres af de unge selv.

”De kører hele processen fra start til slut på egen hånd. Det lærer de en masse af, og selvfølgelig er der erfarne folk ved siden af, de kan spørge. Det er en spændende og ny måde at gribe tingene an på”, siger han.

Denne måde at arbejde og uddanne på, står beskrevet i udbudsmaterialet på det pågældende projekt.

Læs også: " Service i stærk fremgang ".

Læs også: " Jysk tømrerfirma med stejl vækstkurve ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109