Københavns Tømrerlaug fylder 500 år
Fortid, nutid og fremtid smelter sammen i en udstilling om tømrerfagets historie på Rådhuspladsen i København
3
Billeder
Som et bud på fremtidens tømrerarbejde opfører tømrerlærlinge og arkitektstuderende en bygning af komposit på Rådhuspladsen i København i forbindelse med Københavns Tømrerlaugs 500 års jubilæum. (Foto: Kim Basse)
Anledning er Københavns Tømrerlaugs 500 års fødselsdag i morgen den 5. december.
Det halve årtusinde, tømrerlauget har eksisteret, gør det til et af Danmarks ældste, og det fejres med en stor udstilling om tømmerfagets historie og betydning for hovedstaden.
”Der findes ikke mange foreninger, der bliver så gamle, og der findes ikke et hus, hvor der ikke har været en tømrer i. Det viser, at tømrerfaget har været i stand til at tilpasse sig, og det er noget af det vi viser her i tre visioner – fortid, nutid og fremtid”, fortæller Københavns Tømrerlaugs oldermand, Flemming Kjærgaard.
Tømmerfaget i tre versioner
Udstillingen på Rådhuspladsen består af et arbejdende værksted i et 300 kvm stort telt. Det er her træspånerne fyger fra, når tømrere fra Frilandsmuseet i Brede demonstrerer, hvordan man i gamle dage huggede rå tømmer om til bygningskonstruktioner, mens tømrerlærlinge fra Københavns Tekniske Skole viser de besøgende, hvad en tømrer i dag skal kunne.
Udenfor er andre tømrerlærlinge ved at samle en flytbar bolig i et nyt byggemateriale af komposit for at vise, hvad fremtidens tømrer skal leve af.
”Vi viser tømmerfaget i tre versioner – fortid, nutid og fremtid. Mange traditionelle ting i byggeriet er blevet industrialiseret siden 1960’erne, og mange nye produkter er blevet taget i brug og har erstattet træet i konstruktionerne. Det er svært at spå om fremtiden og om hvilke materialer og byggemetoder, der vinder frem på sigt, men kompositten er en af mulighederne. Det handler om at blive ved med at tilpasse sig de nye materialer og teknologier”, siger Flemming Kjærgaard.
Højhuse af træ i 34 etager
Blandt tømrerlærlingene, som hjælper til på udstillingen, er der både førsteårslærlinge og dem, som Flemming Kjærgaard betegner som eliten blandt lærlinge, der skal deltage ved det kommende DM i Skills til januar.
Oldermanden lægger ikke skjul på, at han håber, at specielt mange unge lægger vejen forbi, hvor lærlingene blandt andet også har til opgave at gribe fat i de unge og tale med dem om faget.
”Konsekvensen ved ikke at have en veluddannet tømmerenhed er, at vi ikke har de kreative hjerner med evner til også at føre tingene ud i livet. Mange store virksomhedsledere er startet som håndværkere, og derfor er det vigtigt at vise de mange muligheder, der er i faget. Det er også de muligheder, vi vil vise, når vi uddeler Tømrerprisen, som i år går til C.F. Møller for arbejdet med et højhuse af trækonstruktioner i 34 etager i Stockholm”, siger Flemming Kjærgaard.
Udstillingen på Rådhuspladsen åbnede i mandags og slutter i dag.
Om laugene
Ordet laug kommer af gammeldansk lagh ’fællesskab’, samme ord som lag og var bl.a. et drikkefællesskab.
Danmarks ældste laug er Skrædderlauget i Kjøbenhavn fra 1275. Det blev stiftet under kong Erik Klipping.
Københavns Snedkerlaug fik sin første skrå (laugets vedtægter red.) den 20. juli 1554.
Københavns Murer- og Stenhuggerlaug blev stiftet den 7. marts 1623 af kong Christian IV.
Ordet laug kommer af gammeldansk lagh ’fællesskab’, samme ord som lag og var bl.a. et drikkefællesskab.
Danmarks ældste laug er Skrædderlauget i Kjøbenhavn fra 1275. Det blev stiftet under kong Erik Klipping.
Københavns Snedkerlaug fik sin første skrå (laugets vedtægter red.) den 20. juli 1554.
Københavns Murer- og Stenhuggerlaug blev stiftet den 7. marts 1623 af kong Christian IV.
