Skole finansierer multihal uden lån
Med et fast budget sikrer stålløsningen mest multihal for pengene hos Brenderup Realskole
Multihallen er disponeret med et 500 kvm rum med højt til loftet. De 20x25 meter svarer til tre badmintonbaner eller lille boldbane.
Resten af hallen er delt i to plan med et indskudt dæk på 210 kvm. De indrettes til undervisningslokaler, musiklokale, depot mm. I alt opføres 1.035 etagemeter.
Den nye hal er opført i stål, og havde de økonomiske rammer været ubegrænsede, havde skolen måske valgt noget andet.
”Økonomisk er vi lidt forsigtige, for økonomien i en privatskole er usikker. Vi ved ikke, hvor mange elever vi har om nogle år. Derfor er den nye multihal finansieret uden lån og betalt af opsparede midler. Det betød også, at multihallen skulle holdes inden for et helt fast budget”, siger skoleleder Curt Graugaard Jensen fra Brenderup Realskole.
Fem kunne byde
Skolen valgte et funktionsudbud til fem udvalgte totalentreprenører og med en økonomisk ramme på 6,35 mio. kroner.
Da kuverterne blev åbnet, var der kun entreprenørvirksomheden HPH Totalbyg, som kunne løse hele opgaven inden for budgettet. HPH Totalbyg kunne tilmed få plads til en ekstra option i budgettet.
”Funktionsudbuddet gav os mulighed for at arbejde med detaljerne og hjælpe skolen til at få mere for pengene”, siger salgschef Jacob Westergreen fra HPH Totalbyg.
Entreprenørvirksomheden opfører 50 haller i år, heraf tre idrætshaller så den kender alle mulighederne og kan foreslå alternative løsninger, der opfylder bygherrens ønsker og samtidig er mere hensigtsmæssig eller bare bedre.
”Den faste budgetramme har dog ikke hindret os i at få et flottere byggeri med materialer og udformning, der harmonerer med skolens andre bygninger fra 1911”, siger Jacob Westergreen.
Let konstruktion
Facaden er delt i to. De nederste 2,5 meter er skalmuret og vandskuret. Oven på den en let konstruktion beklædt med lakerede stålplader med et vandret mønster, der er en parallel til hovedbygningen.
”Når vi taler idrætshaller, er stålbyggeri så godt som altid billigst. Derfor kan vi også opføre en multihal med faciliteter og de ekstra ønsker til design for godt seks millioner kroner”, fastslår Jacob Westergreen.
HPH Totalbyg opfører stålbygninger til landbrug, industri og fritid og omsætter for et trecifret millionbeløb. Omsætningen har været stærkt stigende de seneste år. Virksomheden har 60 medarbejdere, timelønnede og funktionærer.
brahe
Byggeriet
Bygherre: Brenderup Realskole
Totalentreprenør: HPH Totalbyg
Pris: 6,35 mio. kroner
Byggeår 2015-16
Bygherre: Brenderup Realskole
Totalentreprenør: HPH Totalbyg
Pris: 6,35 mio. kroner
Byggeår 2015-16