23948sdkhjf

Henning Larsens tegnestue vinder i Sverige og Kina

En ny fransk international skole i Hongkong og en multifunktionel bygning ved Lunds medicinske fakultet får begge dansk - og socialt - fingeraftryk
Henning Larsen Architects har i samarbejde med AGC Design vundet konkurrencen om at tegne en ny Franske Internationale Skole i Hongkong.

Skole, der er en folkeskole i bydelen Tseung Kwan O, skal agere samlingspunkt for fransk kultur i byen. Derfor åbner skolen aften og i weekenderne for kulturelle aktiviteter, som festivalen Le French May, det franske cinematek og udstillinger.

Ny tilgang til læring

Den fleksible og åbne planløsning i de såkaldte ”villaer” giver, ifølge arkitekterne, de studerende en rummelig følelse af fællesskab - og nye undervisningsmuligheder.

Klasseværelserne kan slås sammen og dermed skabe ét fælles rum, hvor børnene kan lære og være sammen på andre måder end i et normalt klasseværelse.

Derudover er ”villaerne” tilknyttet fælles, udendørs terrasser med hængende haver på hver etage, som alle er på størrelse med et klasseværelse.

En samlingsplads

Ud af tre finalister er Henning Larsens tegnestue desuden netop valgt til at tegne Forum Medicum – en 25.000 kvm ny bygning på Lund Universitets medicinske fakultet, der skal samle de mange forskellige funktioner og bygninger.

Forum Medicum kommer til at skabe interaktion mellem de mange uddannelsesformer og forskningsenheder på fakultetet.

Bygningens underste etager bliver offentlig med blandt andet café, kantine og plads til udstillinger og uformelle læringsformer.

Skiftende behov

”Visionen for Forum Medicum er at skabe en fleksibel bygning, så fremtidens skiftende behov for forskningspladser og pædagogiske behov kan imødekommes” skriver Henning Larsen Architects på sin hjemmeside.

Og det var disse idéer, der også blev fremhævet af det medicinske fakultet i begrundelsen for at vælge de danske arkitekter:

”Forslaget løser pladsens udvikling med stor elegance og en strukturel ide, der også kan anvendes for andre typer af projekter. Arkitekturen er varieret og enkel og udstråler en lethed, hvilket er imponerende, når man tager den store nye volumen i betragtning”, skriver fakultetet.

Bygningens identitet og udtryk er skabt ved at rotere de øverste etager 45 grader.

Det giver en dynamisk og let bygningskrop, der tilpasser sig området og giver flere opholdsrum i nicher og på terrasser.

Ud over samarbejdet med konsulentfirmaet Arup Copenhagen har arkitektvirksomheden selv stået for designet. Blandt andet har tegnestuens landskabsafdeling stået for udearealerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.261