23948sdkhjf

Rådgiver inviterede pigerne udenfor

Der mangler kvinder i de naturvidenskabelige fag. Derfor brugte Orbicon en dag på at vise, hvad kvinderne i det rådgivende ingeniørfirma arbejder med
De naturvidenskabelige fag og de deraf følgende karrieremuligheder tiltrækker ikke kvinderne i nær så stil som mændene af de naturvidenskabelige fag.

Derfor har det landsdækkende netværk for skole-virksomhedssarbejde, Jet-Net i samarbejde med en række virksomheder arrangeret den såkaldte Girls’ Day in Science, hvor der en hel dag sættes fokus på piger og naturvidenskab.

Den blev afholdt forleden, hvor virksomheder som Novozymes og Vestas inviterede pigerne indenfor.

Hos det rådgivende ingeniørfirma Orbicon var pigerne fra en klasse på Øregård Gymnasium dog inviteret udenfor for at filme med undervandskamera for at se, hvad der gemmer sig på bunden af Københavns Havn.

Base på bryggen

Fra en base i Kulturhuset på Islands Brygge skulle pigerne undersøge Københavns Havn med henblik på byudvikling ved Enghave Brygge. De skulle sammen udgøre en virksomhed og blandt andet kigge på vandmiljø, støj og interessentanalyser for til sidst at lave en miljøvurdering. Hvad, der normalt tager måneder, blev kogt ned til en dag.

”Vi synes, at det er vigtigt, at der kommer flere piger inden for de naturvidenskabelige uddannelser. Derfor bruger jeg og nogle af mine kvindelige kolleger en dag på at vise, hvad vi går og laver. Hvis jeg ved at gøre dette kan plante et lille frø hos bare én af de her piger, der måske kan vokse til en naturvidenskabskvinde, er jeg glad”, siger Lea Bjerre Schmidt, der er geolog og afdelingschef i Orbicon.

”Jeg vidste ikke, at der var så meget, der skulle undersøges, når man for eksempel bygger noget nyt i havnen. Det er godt at vide, at der er nogen, der holder øje med miljøet, og at alt kommer til at foregå ordentligt”, siger Anna, en af pigerne fra Øregård Gymnasium.

Samarbejde på tværs

Miljøvurderinger kræver samarbejde på tværs af fagligheder og mange vinkler på samme problemstilling, og pigerne blev introduceret til det hele.

”Teknologisk innovation skabes bedst i mangfoldige medarbejderteam, hvor der er mange forskellige vinkler på udfordringerne. Og her mangler vi i høj grad kvinder. Samtidig er ledigheden blandt ingeniører meget lav, og flere job kan allerede i dag ikke besættes. En tendens, der kun forstærkes, hvis vi ikke sætter massivt ind. Kun cirka hver fjerde af de nye ingeniørstuderende er en kvinde, og sådan har det set ud i en årrække”, siger direktør Nanna Seidelin for Naturvidenskabernes Hus, som driver Jet-Net.dk netværket.

De øvrige deltagere, der lagde hus til Girls’ Day in Science, var Dong Energy, IBM, Danfoss, Linak, Vestforbrænding, Rynkeby, TEC Hvidovre, Viborg Tekniske Gymnasium, Teknisk Gymnasium Silkeborg og Naturvidenskabernes Hus.

brahe


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235