DEBAT: Alle skal have råd til at bo i København

København risikerer at ende som London og Paris, hvor boligpriserne er så høje, at kun de rige har råd, skriver Københavns overborgmester, Frank Jensen, efter regeringen vil tilbagerulle muligheden for at sikre billige boliger

Rigtigt mange vælger at slå sig ned i København i disse år. København vokser med omkring 1.000 mennesker hver måned, og det betyder, at efterspørgslen på boliger stiger.

Hvis der ikke kun skal være dyre velhaverboliger til de mange nye københavnere, skal vi som kommune kunne sikre, at der også bliver bygget billige boliger i København.

Planloven har siden årsskiftet 2015 givet kommunerne lov til at kræve, at 25 procent af boligerne i de nye byområder skal være almene, der er til at betale for mennesker med gennemsnitlige indkomster som sygeplejersker, skolelærere og politibetjente.

På den måde har kommunerne kunnet sikre, at de nye, lækre områder af byen ikke kun bliver for de allerrigeste.

I København har vi brugt det nye værktøj i stor stil og således allerede planlagt i alt 3.600 almene boliger i de nye byområder, herunder 400 almene studieboliger og 200 familieboliger i Carlsberg Byen og cirka 900 boliger på Levantkaj i Nordhavn samt 533 nye almene boliger i Ørestad.

Regeringen har nu meldt ud, at den vil tilbagerulle muligheden for at sikre billige boliger. Og Dansk Folkeparti bakker op. Men hvis de gennemfører det forslag, vil det betyde, at de nye byområder i København bliver rene VIP-projekter, hvor det kun er eliten med den helt store tegnebog, der har råd til at bo. Det bliver nogle kedelige kvarterer uden forskelligheder. Det spændende ved storbyen er netop blandingen af forskellige mennesker.

København må ikke ende som London og Paris, der begge er dejlige byer at besøge som turist, men hvor boligpriserne er så høje, at der kun er plads til de rigeste.

Såfremt muligheden for at kræve billige boliger rulles tilbage, vil det kun være muligt at bygge almene boliger i de billigste områder af byen, hvor der i forvejen ligger mange almene boliger.

Og så risikerer vi at gentage fortidens synder, og klumpe de laveste indkomster sammen i de almene boligområder, mens kun de rige har adgang til velhaverghettoer.

Det er ikke det København, jeg ønsker at stå i spidsen for. Jeg ønsker en blandet by, hvor helt almindelige mennesker som buschaufføren og butiksassistenten har råd til at bo dør om dør med advokaten og direktøren. I København skal der være plads til alle.