23948sdkhjf

Entreprenør leverer sit næstbedste resultat

Det seneste regnskab hos Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S er det næstbedste, efter at virksomheden i 2007 overgik til ny ejer efter 13 år i Skanska
Odense-entreprenøren Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S går væsentligt frem i sit seneste regnskab.

Her præsteres der et årsresultat på syv mio. kroner mod minus 4,4 mio. kroner i regnskabsåret 2013/2014 og plus 0,8 mio. kroner i 2012/2013.

”Resultatet er over niveauet for det for regnskabsåret 2014/2015 budgetterede. Ledelsen betragter resultatet som meget tilfredsstillende”, lyder det i ledelsesberetningen.

Faktisk er årsresultatet det næstbedste, efter at Hans Jørgensen & Søn i 2007 overgik til den nye ejer, som nu tegnes af Larsen og Ibsen Holding A/S, efter 13 år i Skanska. Det er kun overgået af regnskabsåret 2008/2009.

”De byggerier, vi har haft, har været særdeles tilfredsstillende. De er kommet i den takt, vi gerne ville, og vi har ikke haft problemer med at løse opgaverne. Det er gået lige efter bogen”, siger koncernchef Claus Larsen og roser såvel byggeledere som svende og virksomhedens 33 lærlinge.

Afdæmpede forventninger

Han oplyser, at der er blevet skubbet noget omsætning fra 2013/2014 til 2014/2015 som følge af forsinkede byggerier, hvilket har skabt ekstraordinær aktivitet, og påpeger, at forventningen fremadrettet er lidt mere afdæmpet.

”Vi er optimistiske men også realistiske”, siger han og henviser til, at byggeaktiviteten på Fyn ikke er på niveau med Aarhus og København, og at forventningen af den grund er, at virksomheden vil få lidt færre opgaver, hvilket vil smitte af på resultatet.

Virksomheden holder fast i sit geografiske område og i de opgaver, som den hidtil har løst.

”Der bliver holdt fast, men vi vil selvfølgelig forsøge at følge med og forny os inden for de områder”, siger Claus Larsen.

Fremgang i koncern

Kigger man på Larsen og Ibsen Holding A/S’s regnskab så tegner der sig også her en klar fremgang.

Koncernen nærmer sig en omsætning på en halv mia. og går fra et årsresultat på 4,7 mio. kroner i regnskabsåret 2013/2014 til 24 mio. kroner i 2014/2015.

Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S
Tusind kroner
2013/2014 2014/2015

Bruttofortjeneste 2.250 17.208
Driftsresultat -5.521 9.255
Årets resultat -4.441 7.008
Egenkapital 11.035 18.044
Gennemsnitligt antal medarbejdere 135 152


Virksomheden
Virksomheden blev grundlagt i 1880 af stenhuggersønnen, Hans Jørgensen, som i 1898 tog stedsønnen Hans Hansen ind, og her optræder firmanavnet Hans Jørgensen & Søn første gang
I 1994 bliver virksomheden opkøbt af C. G. Jensen, som var et datterselskab af den svenske koncern Skanska AB. Firmanavnet gled i 1998 ud til fordel for navnet Skanska Jensen og senere Skanska Danmark A/S
I 2007 købte Claus Larsen fra Odense-virksomheden Guldfeldt Tømrer-Snedker A/S virksomheden og i den forbindelse genopstod Hans Jørgensen-navnet. Hans Jørgensen & Søn er i dag 100 procent ejet af Larsen & Ibsen Holding A/S
Virksomheden udfører alle former for nybyggeri og renovering i total-, hoved- og fagentrepriser og råder over håndværkere indenfor bygningsfagene: jord/kloak, beton, murer og tømrer
Kilde: Virksomhedens hjemmeside

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125