Ghetto-forvandling sker efter afprøvet recept

I kampen for at hindre at Danmarks udsatte boligområder skal ende som endnu mere isolerede og kriminalitetsplagede, benytter byplanlæggere og arkitekter erfaringer, der virker både socialt og byggeteknisk

Byfornyelser og ghettoplaner vælter i disse år over hinanden.

Og ikke et øjeblik for tidligt, vil mange sige. I Gellerupparken, i Vollsmose og i Vapnagård ved Helsingør er der ambitiøse bygge- og byfornyelsestiltag i gang, blandt andet i kraft af arkitektoniske tiltag, der fysisk får de tidligere isolerede områder til at smelte bedre sammen med den øvrige by.

Senest skrev Licitationens rådgivertillæg ArkByg om den netop vedtagne helhedsplan til 816 mio. kroner for Mjølnerparken, der nu skal være en levende og jævnbyrdig del af København. En omdannelse, der blandt andet vil byde på nedlæggelse af 164 boliger, hvoraf 33 omdannes til erhverv, 10 til daginstitutioner, mens 121 boliger rives ned for at give plads til større familieboliger.

Og det kommer vel at mærke til at ske efter en vilafprøvet formel, som ifølge Lejerbo og Københavns Kommune har haft succes andre steder: Man bygger om og river ned, så ghettoerne mere kommer til at ligne den klassiske by, som folk kan håndtere og som socialt beviseligt fungerer bedre.

Bedre naboskab

”Udsatte boligområder er blevet socialt balancerede og velfungerende, blandt andet ved indgangsdøre flyttes til karéernes ydersider, hvilket betyder, at gårdrummene lukkes af, så de kun er for beboere. Det skaber tryghed, virker kriminalitetspræventtivt og giver basis for bedre naboskab. I fremtiden ved man, at dem, man møder i gården, er ens naboer og ikke tilfældige fremmede”, siger Niels Bjørn, formand for tænketanken Urban, om den kommende forvandling af Mjølnerparken.

Teknik - og miljøborgmester i København, Morten Kabell (Enhl.), er begejstret:

”Med planen har vi nu det grundlag, der skal til for at løfte en så stor udfordring. Helhedsplanen skal sørge for, at Mjølnerparken i fremtiden bliver en integreret del af København - med forhøjet levestandard til følge”, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Koncentration stagneret

Den stærke koncentration af flygtninge og indvandrere, som findes i nogle almene boligområder, er i øvrigt stagneret, viser en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet København, der udkom tidligere i år, og baseret på et unikt datasæt om indvandreres bosætning i Danmark fra 1985 til 2008.

Rapporten viser, at mere end 50 procent af indvandrerne over 15 år boede i den almene sektor i 2008. Men rapporten gør også op med en udbredt forestilling om, at indvandrerne bosætter sig permanent i det sociale boligbyggeri og adskiller sig fysisk, socialt og kulturelt fra det øvrige samfund.

Køber egne boliger

”I debatten har der været tale om ’ghettoer’ og ’parallelsamfund’, der opfattes som en hindring for indvandrernes integration i det danske samfund. Men når man ser på udviklingen siden 1985, kan man se, at indvandrerne efter 10 års ophold i Danmark gradvist flytter væk fra de almene boligområder. Når indvandrerne får stabile indtægter og bliver socialt integrerede, køber i højere grad egne boliger,” sagde professor Hans Skifter Andersen, SBi, i forbindelse med rapportens offentliggørelse.

Rigmandsghettoer

Men ghettoer kan også være rigmandsghettoer.

I går kom der en kommentar fra overborgmesterkontoret i København til regeringens vækstudspil:

”Med i købet er et forslag, der vil sætte dybe spor i hovedstaden og forhindre, at der fremover bliver bygget boliger, der er til at betale for helt almindelige mennesker som politibetjente, sygeplejersker og skolelærere”, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Han advarer på det kraftigste regeringen mod at gå videre med forslaget:

”Hvis regeringen gennemfører forslaget, vil det betyde, at de nye byområder i København bliver rene VIP-projekter”, siger overborgmesteren.

Ikke som London

Planloven har siden årsskiftet 2015 givet kommunerne lov til at kræve, at 25 procent af boligerne i de nye byområder skal være almene.

I København har man brugt det nye værktøj og planlagt 3.600 almene boliger i nye byområder, herunder 400 studieboliger og 200 familieboliger i Carlsberg Byen samt 1.080 boliger i Nordhavn og 640 nye almene boliger i Ørestad.

”Jeg ønsker ikke en by som London, hvor der kun er plads til de allerrigeste – og kan faktisk heller ikke forstå, at regeringen og DF vil den vej. Ellers risikerer vi at gentage fortidens synder, så dem med små indkomster klumpes sammen i de billigste områder af byen, mens de rige bor i velhaverghettoer”, siger Frank Jensen.

Om Ghetto-rapporten
Forskningsrapporten ’Indvandring, integration og etnisk segregation – udviklingen i indvandrernes bosætning siden 1985’ er udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København.