23948sdkhjf

Regeringen afliver ID-kort i byggeriet

Med finansloven for 2016 opgiver regeringen at indføre et ID-kort i byggeriet - og gennemfører samtidig omfattende besparelser i Arbejdstilsynet
Idéen om et lovpligtigt, obligatorisk ID-kort for alle i bygge- og anlægsbranchen er endeligt aflivet.

Som et led i finanslovsaftalen har regeringen og partierne i blå blok skrinlagt den tidligere regerings arbejde med at indføre et obligatorisk ID- eller sikkerhedskort.

Fagbevægelsen, der har arbejdet hårdt for at få indført kortet, græder dog tørre tårer.

”Det kort, der har været på tapetet senest, ville ikke omfatte enkeltmandsvirksomheder, og hvis et sådan kort virkelig skal gøre en forskel i indsatsen for bedre arbejdsmiljø og modvirke social dumping, skal kortet være obligatorisk for alle”, siger Søren Schytte, formand for BAT-kartellets arbejdsmiljøudvalg.

SR-regeringen aftalte sidste år med SF og Enhedslisten, at man senest i sommeren 2015 skulle være klar med et ID-kort til byggeriet. Det forslag, som Beskæftigelsesministeriet fremlagde i foråret, omfattede imidlertid ikke selvstændige og enkeltmandsfirmaer og blev afvist af arbejdsmarkedets parter.

Nu opgiver regeringen helt at arbejde videre med planerne.

”Det er vanskeligt at pege på en hensigtsmæssig model for implementering af det obligatoriske sikkerhedskort”, står der i finanslovsaftalen.

Heller ikke Dansk Byggeris arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen begræder, at ID-kortet skrottes, inden det bliver til noget.

”Vi har hele tiden tvivlet på, med de modeller, der har været fremlagt, at kortet skulle give bedre arbejdsmiljø. I stedet ville det have ført til mere bureaukrati”, siger hun.

Hver sjette fyres

Regeringen og finanslovsparterne er i stedet for at bruge penge på ID-kortet enige om at bruge de afsatte penge til styrket myndighedskontrol. Således tilføres der flere penge til det fælles kontrolarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skat og Politiet, så der i 2017 vil være 99 mio. kroner til den fælles indsats. Samtidig styrkes RUT-registret.

Arbejdstilsynet undgår imidlertid ikke en drastisk besparelse, som indebærer, at 125 årsværk skæres væk. Det svarer til, at hver sjette medarbejder fyres. De første fyresedler ventes udstedt allerede i denne uge.

”Det kommer blandt andet til at gå ud over kontrolbesøg på store byggepladser, for der er ikke penge i grundbevillingen til at køre ud på byggepladser og kigge på bygherrens pligter. Risikoen for, at der kommer flere arbejdsulykker i byggeriet, er meget stor”, siger Flemming Overby, der er tillidsrepræsentant i Arbejdstilsynets Center Øst, til Avisen.dk.

Håndsrækning til de useriøse

Den bekymring deler Søren Schytte.

”Vi kan se af ulykkesstatistikkerne og af antallet af påbud til byggeriet, at der er et stort behov for tilsyn med branchen. Nedskæringerne er en håndsrækning til branchens useriøse firmaer. Regeringen skylder os en forklaring på, hvordan man forestiller sig, at antallet af alvorlige ulykker kan reduceres med en fjerdedel inden 2020, sådan som det er målsætningen”, siger Søren Schytte.

Han undrer sig over besparelserne, fordi der ligger næsten en halv mia. kroner i Forebyggelsesfonden, der i forvejen har finansieret en del af Arbejdstilsynet.

Planlægning i firmaerne

Mette Møller Nielsen tror ikke, at nedskæringerne i Arbejdstilsynet vil føre til flere ulykker.

”Det er ikke de ansatte i Arbejdstilsynet, der sørger for, at arbejdet på byggepladserne er sikkert. Det arbejde foregår i virksomhederne og på tegnestuerne i forbindelse med planlægningen af projekterne og ude på pladserne og i virksomhederne, og så ved vi, at det virker, når bygherren stiller krav i forbindelse med udbuddene. Det er tidligere i år aftalt, at Arbejdstilsynets tilsynsarbejde målrettes tilpassede tilsyn, og det vil frigøre ressourcer fra besøg hos virksomheder, hvor tingene er i orden, så jeg mener ikke, der er grund til den udtalte bekymring”, siger hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111